Skovtur på en truet egn
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
To piger fik øje på alt muligt spændende på turen omkring Borum Møllebæk og Skivholme Skov, som DN Skanderborg havde arrangeret lørdag. Pigerne plejede skarnbasser i hånden og samlede burreplantens blade til en buket med blomsterislæt af blåt – var det den læbeløse lykkeridder? Og når de spurgte om noget, kunne de med det samme få svar af folk med forstand på alt det, der lever og findes derude: Planterne, fuglene, dyrelortene.
Turen havde til formål at vise området frem, så man kunne erkende, hvilken herlighedsværdi dette stykke natur har i dag. En værdi, som trues af et vejprojekt, der egentlig er planlagt for adskillige år siden, men har ligget i dvale indtil regeringens aktuelle udspil til en infrastrukturplan.
En lille snes naturinteresserede gik turen under Hans Gravsholts vejvisning, med Otto Andersen som kyndig biolog og Lars Søgaard-Jensen, der delte sin viden om egnens fugle. En lokal- og sagskendt Kristian Lindskov gav supplerende indsigter. Fra Landsbyrådet Herskind, Skivholme og Herskind Hede kom Aviaja Dahl Kilt og gav en grundig orientering om status for den sag, der nu truer idyllen.
Og sagen – det er den om Rute 26, det vil sige Viborgvejens omlægning til motortrafikvej, hvis planlagte vejføring går syd om Lading Sø. Derved vil den gennemskære dette landskab, der for nuværende er præget af stilhed og ro, og som giver områdets beboere et grønt åndehul at færdes i. Dertil kommer en kulturhistorisk og arkæologisk interessant bronzealderfredning, hvor man endnu fornemmer oldtidens vingesus. Den sag er der meget mere at sige om, og man kan orientere sig for eksempel med udgangspunkt i den lokale medieforening Herskindsigt.dk. Også den etablerede presse fortæller om sagen, som har Christiansborg-politikeres bevågenhed.
Der er stille og grønt der på egnen, der er sø og bæk og skov og mark.
Dyr, fugle og mennesker trives der. Så skønt er området gennem tiden vurderet, at der omkring Lading Sø gælder en fredning, der søger at bevare ”landskabets udseende og den stilhed, der hidtil har hersket over det” uden forstyrrelser af nogen som helst menneskeskabte konstruktioner, som det hedder i fredningskendelsen fra 1963. Derfor ligger her stadig et landskab, der rummer skønhed og ro.