Hvad drømmer du om?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Hvad drømmer du om? Hvornår har du egentlig givet dig selv lov til at tænke og drømme?
Det er godt at have drømme. Drømme er ikke ligegyldige. Men det er heller ikke ligegyldigt, hvad vi drømmer om.
Tænk, hvis vi ikke giver os selv lov til at drømme store drømme. Drømme om en verden, hvor alle har det godt, hvor ingen lever i uværdighed, hvor ingen sulter, ingen må flygte, og hvor vi lever samme i respekt og kærlighed til hinanden og den jord vi er sat på?
Guds drøm er, at vi lever som det, vi blev skabt til, nemlig at være mennesker i et fællesskab, med frihed og med ansvar for den verden, Gud har skabt og sat os i. Guds drøm er, at vi drømmer med og arbejder med på hans drøm om verden.
Guds drøm er, at vi lever som det, vi blev skabt til, nemlig at være mennesker i et fællesskab, med frihed og med ansvar for den verden, Gud har skabt og sat os i. Guds drøm er, at vi drømmer med og arbejder med på hans drøm om verden.
»Hvad er det største bud i loven?« spørger en mand Jesus om tæt på 2000 år siden.
Det er et noget anden spørgsmål end: Hvad drømmer du om, men alligevel hænger de to spørgsmål sammen – for de største bud i loven, er udtryk for Guds drøm:
»Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og Du skal elske din næste som dig selv,« svarer Jesus.
De to bud beskriver en verden, hvor alt er forbundet. En verden hvor hvert enkelt menneske ikke en ø, ikke er en ensom eksistens. Vi lever i forbundethed med det, der omgiver os. Vi blev til og er til i et fællesskab med Gud. Vi er til i et fællesskab med vores næste og i et fællesskab med den skabte verden, vi er en del af.
»Det er muligt med en anden slags verden – en verden med mere opmærksomhed, ansvarlighed, følsomhed, kærlighed, mere latter og glæde mere begejstring for Guds skaberværk. Det er Guds drøm og Gud siger »hjælp mig med at gøre min drøm til virkelighed.« (Desmond Tutu)