Fortsæt til indhold

Fej for egen dør

Debat
Daniel Holm Ry Byrådskandidat Dansk Folkeparti Poul Johansen Byrådsmedlem Dansk Folkeparti Skanderborg Kommune

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Claus Bloch har i et indlæg efterlyst en stillingtagen fra Dansk Folkeparti til solcellerne ved Låsby.

Dansk Folkepartis stilling til de fire solcelleparker burde, efter flere læserbreve fra Dansk Folkeparti, være klar selv for Claus Bloch, men vi gentager gerne.

Vi er imod de to parker ved Låsby, og afventer borgerhøring på den ved GL. Rye og Wedelslund. Årsagen til dette behøver ikke fylde fire spalter. Vi vægter nærmiljø og landskaber lige så højt som grøn energi.

Vi vægter nærmiljø og landskaber lige så højt som grøn energi.

Vi tør godt tage et standpunkt på de parker ved Låsby allerede nu. Omkostningerne for nærmiljøet er simpelthen for høje og det er holdningen hos alle tre byrådsmedlemmer.

Daniel Holm Ry. Byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Skanderborg Kommune. Pressefoto.

Men hvor er Venstre i denne sag? Indtil videre er det kun Claus Bloch der har meldt ud, men hvad med resten af Venstres gruppe og deres kandidater?

Claus Bloch referer godt nok i sit indlæg fra et lukket økonomiudvalgsmøde, at Venstre var i mod solceller ved Thorsminde. Læser man referatet af sagen, som er det eneste der er offentligt tilgængeligt, er solcelleparkerne enstemmigt sendt i høring, altså har Venstre også stemt for.

Venstre kunne også have sendt sagen i byrådet, så alle kunne give deres stilling til kende, men det skete hellere ikke. Derfor kan man godt blive lidt forvirret over hvor Venstre står i denne sag.

Så inden Venstre begynder at angribe Dansk Folkeparti for manglende stillingtagen, skulle man måske hellere feje for egen dør og sørge for at Venstre melder samlet ud om solcellerne ved Låsby, men der er måske ikke enighed i Venstre omkring placeringen af solcellerne?