Fortsæt til indhold

Tornerosesøvn, komma-flytning og trafikkaos

Debat
Hans VangkildeFyrreskrænten 13, Dråby, 8400 Ebeltoft

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kommentar til læserbrevet ”Debat: Socialdemokratiet lægger op til markante trafikale forbedringer i Ebeltoft”:

Skønt at liste A er vågnet af deres tornerosesøvn og nu efter års negligering af problemet med det massive trafikkaos i Ebeltoft endeligt vil til at handle og handle indædt. Belært af erfaringen med afstanden mellem teori og virkelighed i politik kan man dog frygte, at initiativet ender med en gang varm luft for at holde tænderne varme. Eller som Gretha Thunberg udtrykker det: »Bla, bla, bla.«

Belært af erfaringen med afstanden mellem teori og virkelighed i politik kan man dog frygte, at initiativet ender med en gang varm luft for at holde tænderne varme.

Når jeg læser referatet fra det seneste møde mellem Vejdirektoratet og Natur, Teknik og Miljø, ser jeg ikke noget nagelfast om at lysregulering ved “Nøset” bliver etableret her og nu – Joh – måske engang hvis Syddjurs vil betale gildet, selv om Vejdirektoratet har ansvaret for vejstrækningen.

Samme Vejdirektorat har i tidens løb arrogant nægtet at opdatere og fremme trafiksikkerheden på Rute 21 fra “Nøset” og igennem Strandvejen til Ebeltoft syd, så det er da fantastisk at Ole Bollesen og company efter alle disse år har sejret i den armlægning Kommunalvalget kan ende med blot to byrødder fra Ebeltoft, kommunens største by, og så må man jo håbe, at disse (måske tre) sammen med deres måske borgmester fra liste A har styrke til at sætte sig igennem i det kommende byråd. Der er ihvertfald en uhensigtsmæssig skævvridning af antal byrødder i henholdsvis Vest og Østdjurs.

Arbejdet med Ebeltoft i Udvikling med blandt andet løsning af de trafikale problemer startede vel omkring 2013. I september 2015 udtalte socialdemokraten Christian Haubuf på et byrådsmøde ganske sympatisk, at der skulle øremærkes beløb til projektet, og at der skulle ske noget nu. Nu er vi så nået til ultimo 2021, og der er ikke flyttet et komma hvad angår disse trafikproblemer. Det bliver vel nok spændende at opleve en løsning med trafik øst om byen hen omkring 2035 med smuk natur belagt med asfalt!