Fortsæt til indhold

Debat: Venstre sikrer nye cykelstier til Djursland

Debat
Michael Aastrup JensenMedlem af Folketinget for Venstre, Dybdalen 12, 8960 Assentoft

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Med Venstre i infrastrukturaftalen har vi nu fået sikret penge til flere cykelstier i Østjylland. Som Østjyden på Borgen, glæder det mig at vi har fået sat markante fingeraftryk på aftalen, hvor to strækninger i Norddjurs og Syddjurs nu prioriteres. De nye cykelstier som etableres på strækningen mellem Djurs sommerland og Ramten, samt Trustrup og Homå har længe været ønsket af de lokale. Derfor var det også vigtigt for mig, at de to strækninger blev tilgodeset i forligskredsen.

Begge strækninger er i dag udfordret af tung trafik der kører igennem by og land, hvilket gør strækningerne utrygge og farlige for såvel skolebørn, ældre og turister. ”Hullet” mellem Djurslands største turistattraktion og Ramten bliver nu lukket, i det der fremover vil være cykelsti på hele strækningen. Det vil gøre strækningen mere tryg for de turister og de medarbejdere der hver dag besøger eller arbejder i parken. Mellem Trustrup og Homå skaber vi ligeledes større sikkerhed, da vi med den nye cykelsti får cyklisterne ind på en ny cykelsti, der kommer i forlængelse af de eksisterende. Det skaber ligeledes en langt tryggere strækning.

For mig har det altid været vigtigt, at det ikke kun er København som bliver tilgodeset i de store forlig, men at særligt landdistrikterne også tilgodeses, når vi udmønter penge til cykelstier.

For mig har det altid været vigtigt, at det ikke kun er København som bliver tilgodeset i de store forlig, men at særligt landdistrikterne også tilgodeses, når vi udmønter penge til cykelstier. De glemmes ofte og det er ikke en kommunal opgave at lægge cykelstier langs de statslige veje. Derfor er jeg også glad for at de lykkedes at finde 42 millioner kroner til de to projekter på Djursland. Arbejdet med at skabe tryggere skoleveje og cykelstier i Østjylland stopper ikke her. Jeg vil fortsætte med, at kæmpe for bedre cykelstier og skoleveje i hele Østjylland, men glæder mig over at vi kunne få projekterne på Djursland med i udmøntningen af aftalen.