Giv os engsøerne tilbage
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
I den her tid hvor kommunalpolitikkerne har travlt med at overgå hinanden i hvor klimabevidste de er, og hvor grøn kommunen bliver hvis netop de bliver valgt ind, er her et oplagt grønt valgtema.
I de gamle offermoser i Illerup Ådal og Alken Enge ligger uerstattelig kulturarv i form af våben og en ofret krigerhær.
Disse kulturskatte forvitre langsomt, fordi områderne bliver drænet og afvandet og de uerstattelige værdier iltes og forsvinder for eftertiden.
I de gamle offermoser i Illerup Ådal og Alken Enge ligger uerstattelig kulturarv i form af våben og en ofret krigerhær.
Hvis man i stedet lod disse gamle offersøer oversvømme, ville man sikre vigtig verdensarv.
Samtidig ville man skabe to fantastiske rekreative områder i form af to engsøer, hvor kommunens borgere kunne udfolde sig via stisystemer og få et indblik i områdernes fantastiske kultur og natur historie.
Gevinsterne er mange flere:
- Disse lavbundsjorde ville tilbageholde store mængder co2.
- Lodsejere ville fra staten få tilbudt brugbart erstatningsjord.
- Ved skybrud kunne engsøerne fungere som buffere og overløbsbassiner og hode vandet tilbage så sommerhusejere og boligejere ikke skyller væk længere nede af Gudenåsystemet.
- Ænder, gæs og vadefugle ville få fantastiske raste og ynglepladser.
- Biodiversiteten ville blomstre.
Der er ingen tid at spilde, frem med hakke og spade og lad os få disse engsøer tilbage. Det er en ren vind vind situation, måske kan denne sag endda vinde en plads i det nye byråd.