Hvor gror pengetræerne?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der er et gammelt mundheld, der lyder ”Sæt tæring efter næring”. Det er jeg vokset op med som en vigtig værdi.

Derfor glæder det mig at stille op for Socialdemokratiet. Her i Favrskov har vi det godt. Det har vi blandt andet, fordi vi med Nils Borring i spidsen passer godt på vores fælles pengekasse.

Vi blev på ingen måde styrket i udligningsreformen, tværtimod gik den imod os. Derfor blev det også et budget, som bærer præg af økonomisk ansvarlighed. Det var ikke kun mit parti, der var indforstået – faktisk var stort set alle partier i byrådet med i budgettet, fra SF til Dansk Folkeparti.

Derfor undrer jeg mig over de mange forslag og valgløfter, der kommer frem, ikke mindst fra byrådskandidater fra Konservative, SF og Venstre. De virker nærmest til at have fundet et pengetræ.

Det nemmeste i verden som byrådskandidat er at love guld og grønne skove for at høste stemmer; svømmehaller, gratis busser mellem alle vores byer, store byggeprojekter, multibaner, en masse lønnet hjemmepasning, udvidelser af klippekortsordningen, trinbræt i Laurbjerg, erindringslejligheder, øjeblikkelig udbygning af Sløjfen og så videre.

Men økonomien må og skal være på plads. Når man går med til et økonomisk stramt og realistisk budget, forpligter man sig også på ikke at stikke blår i vælgernes øjne, med at alt kan lade sig gøre. Derfor går jeg og Socialdemokratiet ikke ud med vilde, urealistiske projekter, selvom det kunne være rart (og nemt).

Vi peger på, at hvis vi får jeres stemmer, så vil vi forvalte dem ud fra den situation, vi står i. Det betyder en klar prioritering og et mål om at styrke den borgernære velfærd. Vi vil små sikre skridt imod en bedre kommune med økonomien i orden.