Fortsæt til indhold

Debat: Der er atter liv i Simon Peters Kirke

Debat
Inger Rasmussen og Ilse LarsenGrenaa

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Så skete det endelig. Vores dejlige havnekirke, Simon Peters Kirke, åbnede med en høstfest.

Vores gode præst Kenneth Sørensen holdt en god prædiken. Vi var 30 personer i kirken.

Bagefter var der spisning på førstesalen - en god middag med kaffe bagefter.

Vi sang mange sange, og vores præst var der til det sidste.

Det var en skøn oplevelse, så stor ros til de frivillige, for der var pyntet flot overalt, dejlig mad. De gjorde et stort arbejde, så vi håber det fortsætter.

Næste arrangement var et foredrag med Jens Daugaard, som fortalte om byen Grenaa og havneområdet.

De frivillige havde igen inviteret til aftensmad - dejlig suppe, kaffe og kage.

Det var en god aften. Vi var 65 deltagere, som havde en dejlig aften med fint engagement fra de frivillige.

Hyggen fortsætter 7. november, hvor der er samvær inden Alle Helgens gudtjeneste med sang, kaffe og kage.