Fortsæt til indhold

Glad i låget

Debat
Pia Bjerregaard

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kender I det, når man bliver både glad i låget og somme tider lidt trist? Glad, fordi beboerne i Norddjurs helt tydeligt trives. Fordi det er lykkedes at skabe en lille boble af omsorg og medmenneskelighed fra alt personale i Norddjurs.

Jeg har været en af dem, - og elsker dette arbejde, - at gøre en beboer glad.

Engagementet og fagligheden får for alvor rum og plads - til gavn for både ansatte og ældre.

Trist, fordi det ikke altid der er tid til at se, høre og møde dem i deres trygge omgivelser og med kendte ansigter. Minuttyranni og firkantet kontrol binder både personale og beboere på hænder og fødder.

Der er ofte ikke hænder nok, - og så er der ikke tid nok til beboerne, andet end lige det, man skal udføre med værdighed. Ikke tid nok til lige at sidde i 5-10 min. og snakke om, hvad de har oplevet for eksempel - tiden ikke altid er til en gåtur i det fri med mere.

Alle pårørende fortjener at kunne ånde lettet op og stole på, at deres ægtefælle eller forælder oplever nærhed, tryghed og omsorgsfuldhed.

Håber at de unge, der nu er ved at blive ansat, får tid til gåture i det fri og at der bliver ansat flere varme hænder.

Alle ældre mennesker - og vore bosteder - fortjener at blive omsorgsfuldt behandlet.

Alle pårørende fortjener at kunne ånde lettet op og stole på, at deres ægtefælle eller forælder oplever nærhed, tryghed og omsorgsfuldhed.

Vore ledere knokler for at få pengene til at slå til og få personale - og alle ansatte i ældreplejen fortjener at kunne gå hjem fra arbejde med en følelse af stolthed, frem for følelsen af at man – ikke hver dag – ikke slog til.

I det sidste budget blev der ikke sat nok penge af.

Kun 3,5 mio. kr. til ældreområdet. Kæmpede for mere. Vi måtte ikke bruge de penge på 12 mio. kr vi fik fra staten. Men vi skal investere i vores ældrepleje og hjemmeplejen og give vor ansatte bedre vilkår for deres arbejde.

Det skylder vi som politikere at gøre noget ved - og det vil jeg arbejde stærkt på, hvis jeg bliver valgt ind igen.