Obligatorisk stillingtagen til organdonation – naturligvis

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Et to-cifret antal danskere dør hvert år, mens de står på venteliste til en organdonation. Organdonationer kan både redde liv og sikre en langt bedre livskvalitet for syge borgere.

Alt for få danskere, der pludselig dør, har taget stilling til, om de ønsker at donere organer til at redde andres liv og livskvalitet. Det bringer de efterladte i en svær situation, når de skal tage stilling til, om et nyligt afdødt familiemedlem eller barn skal være organdoner.

Vi har også hørt efterladte fortælle, at det i en svær tid, hvor nærmeste familiemedlemmer er døde, har været en lille trøst, at afdødes organer har reddet andres liv.

Det skal naturligvis være helt frivilligt, om man vil være organdoner eller ej. Men det bør være et obligatorisk krav, at vi alle tager stilling og svarer enten ’ja’ eller ’nej’ (eller ’ved ikke’) til organdonation. Stillingtagen bør ske, når man bliver 18 år og er gammel nok til at have kørekort og eget sygesikringsbevis.

Vi mener derfor, at den tidligere vedtagne folketingsbeslutning fra 12. juni 2008, om at ’alle personer, der er fyldt 18 år og myndige, bliver bedt om at oplyse deres personlige standpunkt med hensyn til spørgsmålet om organdonation,’ aktiveres snarest muligt.

Samtidig undres vi over, at det ikke er sket for længst.