Fortsæt til indhold

Debat: Myldretid i Mols Bjerge - en meget utryg oplevelse

Debat

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Efterårsferie. Det stormer og regner. Men lørdag kommer det gode vejr. Hurra. Jeg sadler min fredelige islænder hest og rider afsted. Klokken er 10.30. Vi nyder solen og de smukke farver. Det er vi ikke, de eneste der gør. Vi nærmer os Tinghulen, og der er masser af børnestemmer og liv og glade dage. Vi rider videre og nærmer os Tinghulens parkeringsplads ved siden af Helligkildefolden.

Det vælter ind med biler. Der er mange mennesker og en hel stor flok mountainbike ryttere og mange børn. Temmelig kaotisk.

Det var betryggende at vide at køerne var i deres egen indhegning adskilt fra den megen uro. Tør næsten ikke tænke på mylderet af folk og de opskræmte køer helt uden hegn, og uden at folk havde mulighed for at slippe væk

Hesten begynder at blive urolig over postyret, men han er rutineret og stabil, så vi er stadig trygge og på vej. Jeg kan høre at der er en del postyr og kraftig muh-en lidt længere fremme. Det lyder voldsomt og hesten reagerer også kraftigt og bliver nervøs.

Da vi kommer til krydset ved Helligkildefolden og vejen op mod Trehøje, ser vi, at køerne på folden er meget urolige. De brøler vildt og der er mange mennesker som spørger om, hvad mon er galt, og hvad kan man gøre.

Jeg har efterhånden svært ved at kontrollere hesten i den pressede situation med mange biler, cykler, børn, gående og de brølende og meget urolige køer. Der er nogle unge mennesker som begynder at hoppe over hegnet ind til køerne. Det ser faretruende ud. Jeg må væk. Vi kommer heldigvis ud af situationen ret roligt. Hesten sveder og ryster, og det gør jeg bestemt også.

Det var betryggende at vide, at køerne var i deres egen indhegning adskilt fra den megen uro. Tør næsten ikke tænke på mylderet af folk og de opskræmte køer helt uden hegn, og uden at folk havde mulighed for at slippe væk.

Jeg håber, at de unge mennesker der hoppede over hegnet og gik ind til dyrene, ikke kom ud i en situation, de ikke kunne klare.

Jeg håber, at der ikke kom nogen til skade.

Men mange var utrygge. Dette er blot ment som et øjebliksbillede af en tur i Mols Bjerge som udviklede sig på en, tror jeg, for mange lidt ærgerlig måde.«