Debat: Ældrerådet er ikke en narresut i forhold til politikerne
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Der er snart kommunalvalg. Og i den forbindelse er der også valg til ældrerådet
Der er ikke megen opmærksomhed på dette valg.
Så jeg vil gøre læserne opmærksom på, at det er et vigtigt valg. Vi rådgiver byrådet, om alle de opgaver der er omkring ældre, og vi bliver hørt af byrådet, om nye tiltag på området
Vi gør indsigelser på de ting, der ikke fungerer og tager sager op, som borgeren kommer til os med.
F eks. tog jeg en sag op, der drejede sig om, at på ældrecentrene er der genoptræning af visiterede borgere.
Men når den træning var overstået, stod træningsmaskiner tomme! Så vi fik gennemført, at efter en instruktion, kan alle ældre bruge træningsfaciliteterne, når de ikke bliver brugt. Det er blevet til glæde for rigtig mange, og på sigt kan det betyde, at man holder sig frisk og mobil, og at man kan klare sig selv.
Jeg genopstiller til Ældrerådet, og jeg vil, hvis jeg bliver valgt arbejde for, at ældrecentrene får tilbageført den besparelse på ca. 5 mio. kroner på VTA - Vedligeholdende træning og aktivitet, der bliver udført på ældrecentrene - og på at få styrket hjemmehjælp og normering på plejehjem.«