Skrøbelige helgener

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

På søndag fejrer vi Alle helgens dag. I mange kirker vil der være oplæsning af navnene på de, der er døde i årets løb.

Nogle steder vil der være mulighed for lystænding, eller for på anden måde at mindes dem, vi har mistet.

På lørdag, dagen inden Alle helgens dag, er der ”De Dødes Dag” på de to store kommunale kirkegårde i Aarhus, med muligheder for at mindes vore døde, mulighed for at høre smuk musik og dybe ord, som giver rum for at reflektere over deres betydning i vores liv.

Martin Luther gjorde ved reformationen op med tanken om helgener som særligt fromme og perfekte mennesker. Perfekte mennesker findes ikke. Alligevel fejrer vi stadig Alle helgens dag.

Hvad er en helgen så for os? En helgen er et uperfekt menneske, i hvis skrøbelighed Gud har ladet sin kærlighed komme til syne i små glimt. Her kan vi alle sammen være med. Og har vi ikke kendt sådan nogle mennesker? Jo. Dem, vi har mistet, var med til at forme os og vores liv, og sammen med dem mærkede vi kærlighed, glæde, livsfylde.

Relationerne imellem os var heller ikke perfekte. Men midt i de skrøbelige relationer kom der glimt til syne af den kærlighed, som dybest set bærer vores liv.

Det må vi mindes med glæde og taknemmelighed. Vi må også godt hæve det gode og kærlige, vi fik, op på en stage, så lyset stadig skinner på os. Og vi må spørge os selv, hvad vi skal bære videre og lade lyse for andre, som de skrøbelige mennesker vi er.

Netop her i skrøbeligheden lader Gud sin kærlighed skinne.