Grøn omstilling skal ske med omtanke og ikke i blinde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Som borger, bosiddende ca. 250 m nord for den planlagte 191 ha store solcellepark Kejsegaarden, hvorfra jeg i dag har en herlig udsigt tværs over markerne til området syd for Ålsrode, vil jeg på vegne af ”Solcellepark Kejsegaarden – NEJ TAK” ytre mig i diskussionen om solceller i Norddjurs kommune.

Det er nu ikke udsigten, jeg vil beskæftige mig med, men mere hele processen med at indføre vedvarende energi (VE).

Der skal ikke være tvivl om, at jeg gerne vil have, at der bliver indført VE i så høj grad som muligt, men det skal indføres klogt og med rettidig omhu.

Kommunerne har jo fået den bundne opgave inden år 2030 at reducere CO2 udslippet markant - og det er om 9 år.

Desværre har hverken politikere eller administration fået de nødvendige vejledninger, redskaber, lovgivning eller information om, hvordan det bedst gennemføres. Dette afstedkommer ukoordineret og spredt energiplanlægning og dermed risiko for suboptimering, langtidsvirkende fejlinvesteringer og ineffektiv udnyttelse af regionens begrænsede energiressourcer.

Som Niels Basballe og Jens Meilvang tidligere har udtalt, famler kommunen i blinde, da forvaltningen hverken har de nødvendige resurser eller den nødvendige viden til at få lavet en overordnet planlægning.

Vi betragter det hidtidige forløb som et udtryk for, at markedskræfterne har fået frit spil, uden at politikerne har haft anden indflydelse end at sende det fremlagte projekt til viderebehandling i forvaltningen.

Jeg vil ikke anfægte, at en ansøger skal have lov til at planlægge brugen af sin jord, men når det drejer sig om at etablere vedvarende energianlæg, som jo er en samfundsopgave, burde magthaverne - her kommunen – have været proaktive i udformningen af VE-projekter Én af de gode ting, vi er stødt på, er Norddjurs kommunes retningslinjer for opstilling af store solcelleanlæg.

Her er der meget fint beskrevet, hvilke kriterier, man vil gå efter, når solcelleanlæg skal opstilles. Men desværre er der ikke absolutte krav, som skal opfyldes, og med brug af ord som ”fortrinsvis”, ”helst”, ”væsentlig”, ”som udgangspunkt” i beskrivelsen, bliver opfyldelse af disse kriterier baseret på skøn og subjektive vurderinger, og ikke på at få maximeret effekten på CO2 udledningen. Ordet lavbundsjord er end ikke nævnt.

Og netop disse jorder er ansvarlig for en stor del af landbrugets CO2 - udledning.

Da man i den nylig vedtagne klimaplan har vedtaget at udtage store arealer lavbundsjorder fra dyrkning, mener jeg og andre, at det er oplagt at kunne placere solcelleanlæggene på disse ret store arealer.

Trods forespørgsel har det ikke været muligt at få information om, hvor meget VE Norddjurs kommune forventer at producere, og hvordan de regner med at fordele det mellem sol og vind. I Kommuneplan 2021 er der sat et max. på 1.000 ha godkendte solcelleanlæg, inden man genovervejer yderligere anlæg. Til information vil et sådant område kunne producere strøm til 500.000 personers forbrug.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, anbefaler at solcellestrøm bør udgøre 10-15% af VE, vindstrøm 85-90%. Desuden pointerer han, at solceller bør placeres tæt på forbruget i de store byer og på store industritage. ”Der er alt rigeligt med store industritage i de områder af Danmark, hvor elnettet er rigtig stærkt, og hvor vi kan slippe for en række omkostninger”, siger professoren. Ved udelukkende at installere solceller på store tagflader kan man producere mere end de ønskede 5000 MW solcellestrøm, der skal til for at opfylde målsætningen.

For øjeblikket er der tilsluttet 600 MW, men aktuelt er der planer for 17.000 MW.

Det statslige selskab Energinet, der ejer og driver det danske elnet frygter, at de planlagte enorme solcelleanlæg i det åbne landskab ikke kan blive tilkoblet transmissionsnettet før om 5 år og måske yderligere 5 år, hvis nettet skal udbygges. Det betyder, at anlæggene kan risikere at stå ubrugte hen eller køre med nedsat kapacitet i en årrække. Det kommer forbrugerne til at betale for, idet opstilleren har et retskrav på at blive tilsluttet, og hvis Energinet ikke kan aftage strømmen, skal opstilleren have økonomisk kompensation.

Disse udsagn betyder, at planlægning og koordinering af udbygningen af VE bør ske på nationalt plan og ikke overlades til den enkelte kommune.

Da kommunen på ingen måde er aktiv med at finde bedre og mere egnede placeringer, forsøger borgergruppen ”Solcellepark Kejsegaarden – NEJ TAK” selv at finde arealer til erstatning for området omkring Ålsrode.

Derfor har vi bedt politikerne om at tage en ”time out” i planlægningen af solcelleanlægget ved Ålsrode, indtil vi har fået udarbejdet en model for et borgerdrevet initiativ.

Vi vil nemlig gerne danne et energilaug som via en fondsdannelse eller det gode gamle andelsselskab kan sikre, at afkastet går til lokalsamfundet. Finansieringen er 90% pensionskasser og 10% egenkapital, som gennem bankerne finansieres via grønne obligationer med et afkast på ca. 4-5%.

Med de nuværende priser bliver det årlige afkast af én hektar solceller, efter renter og afdrag og med betaling af 12.000 kr./år i leje af jorden ndtil lånet er afdraget, ca. 60-70.000 kr., herefter omkring 180-190.000 kr./år, indtil parken bliver nedlagt om 25-30 år.

Afkastet bliver beskattet i kommunen, og provenuet bliver brugt lokalt. Dette i modsætning til de aktuelle planer, hvor provenuet går til bl.a multinationale investorer.