Fortsæt til indhold

Debat: Sognerådspolitik - nej tak!

Debat
Jan Bruno Jensen (A), kandidat til KV21:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»I vores gode lokale avis har vores lokalredaktør Lars Norman Thomsen altid en mening om et emne, og jeg ser altid frem til at se hvilke gode ideer han denne gang har fået.

I uge 43, havde Lars Norman Thomsen fundet ud af at han vil anbefale hans læsere, at man skal tilbage til de gode gamle dage, og derfor skal man som han skriver, ”Stem på en sognerådspolitiker med udsyn 16. november” - i det han mener at min partifælle Jan Fischer var den der var mest autentisk og ærlige i henhold til min mening.

Nu ser jeg frem til, at Lars Norman Thomsen anbefaler at vi nedlægger Syddjurs Kommune og går tilbage til de små kommuner, vi var en gang og dermed velkommen til sognerådspolitik

Tak Lars, fordi du kan se, at i Socialdemokratiet er der højt til loftet, og vi derfor ikke altid kan være enig (det bør Lars have opdaget noget før), men er dog noget overrasket over, at Lars Norman Thomsen har en så snæversynet tilgang til det arbejde, der ligger i at være byrådsmedlem.

Lars Norman Thomsen har ret i, at de mindre landdistrikter har mulighed for at få valgt en kandidat. Hvis denne kandidat kun tænker på det område han/hun bor i, men hvis dette er hans råd til disse kandidater, bliver de ikke valgt ind, de skal også tænke langsigtet og på hele kommunen

Hvis Lars Norman Thomsen havde læst hele mit indlæg, vil han også kunne læse, at jeg ved, at vi ikke kan undgå sognerådspolitik. Jeg vil jo altid lytte til dem som stemmer på mig, ligesom de andre kandidater. Men vi bliver nødt til at få en helhed i vores kommune, og det kræver at vi byrådsmedlemmer tænker Syddjurs Kommune som en helhed, og ikke kun på det område vi kommer fra. Og derfor anbefaler jeg, at man stemmer 16. november på en som giver en god mavefornemmelse, når man tænker hele Syddjurs.

Nu ser jeg frem til, at Lars Norman Thomsen anbefaler at vi nedlægger Syddjurs Kommune og går tilbage til de små kommuner, vi var en gang og dermed velkommen til sognerådspolitik.«

Redaktøren svarer:

Kære Jan Bruno Jensen

Tak for dit indlæg.

Jeg tror, du skal nærlæse min kommentar. Jeg skelner netop mellem sognerådspolitik i positiv forstand og sognerådspolitik i negativ forstand.

Begge dele har vi set masser af i det nuværende byråd.

Når jeg anbefaler stemme på en sognerådspolitiker med udsyn, fortæller det netop, at den gamle klassiske og snæversynede sognerådspolitik selvfølgelig ikke har min støtte, men derimod det modsatte - politikeren, der har respekt for det område, som han eller hun bor i og som vedgår det, men også kan se de politiske linjer i en større kontekst.

I det nuværende byråd har vi set eksempler på politikere, der så gerne vil kigge i den store kikkert, men primært lider af panisk angst for, at passernålen flyttes fra deres by.

Med venlig hilsen

Lars Norman Thomsen