Debat: Sympatiske og rigtige hensigtserklæringer, Wistoft - men hvordan vil du få magt som du har agt?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Det er nogle sympatiske og helt rigtige hensigtserklæringer, du fremkommer med i Adresseavisen, og jeg håber, at du bl.a impulsivt og i hvert fald iderigt vil lykkes med dem. Impulsivt fordi det begreb KAN indeholde masser af power og iderigdom.
Nu er der så bare det, at jeg elsker jeres hensigtserklæringer, fordi de er så umådeligt nemme at tage gas på, når de fire år er gået. Jeg arkiverer derfor dit indlæg. Det er i øvrigt smart at lette med helikopteren og få den store forkromede oversigt, men pas nu på at helikopteren ikke styrter ned. Jeg håber under alle omstændigheder, at du trods alt vil ofre en smule tid på det mikroskopiske problem med projekt Ebeltoft i Udvikling, der i min optik, no matter what, er blevet syltet i 14 år. Så hjælp venligst med at få dette projekt ført ud i den virkelige virkelighed.
Jeg håber under alle omstændigheder, at du trods alt vil ofre en smule tid på det mikroskopiske problem med projekt Ebeltoft i Udvikling, der i min optik, no matter what, er blevet syltet i 14 år. Så hjælp venligst med at få dette projekt ført ud i den virkelige virkelighed.
Får du så magt, som du har agt. Ja, du skal da nok i hvert fald foretage det traditionelle kup sammen med fru Bille for at få det til at lykkes. Vil din strateg kollega så deltage i den øvelse, - har hun samme aversion overfor socialdemokraten Michael Stegger Jensen som borgmester, som hun havde overfor socialdemokraten Jesper Mathiesen ? Hvad vil hendes hovedbestyrelse sige , hvis hun udfører dette stunt igen, og hvad nu, hvis hun synes, at det er hendes tur den her gang ? Hvis man tvivler på mine synspunkter/argumenters lødighed, så skru tiden tilbage til valgene 2009 og 13. Skal konstitueringen 2021 være fri leg i børnehaven ligesom i 2009?
Så til din sjove (patetiske) titulering af den nuværende borgmester, som en kaptajn uden egentlig magt over tingene. Jamen for pokker mand, se da først at få orden i eget hus, hvad angår din magtesløse formand.
Jeg har i mange år brugt kræfter på at få mine elever til at have argumenterne i orden, når de skriver opgaver - hvor er dine argumenter for, at Hr Bollesen har været kaptajn på den flyvende hollænder i fire år?«