Debat: Vi skal være mindre dømmende og mere forstående overfor mennesker som er anderledes
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Syddjurs Kommune skal være et godt sted at leve. Der skal være plads til alle. På mange måder er Syddjurs Kommune allerede et dejligt sted at bosætte sig – for de fleste. Men for en bestemt befolkningsgruppe, så er der plads til forbedring. Dem jeg snakker om, er de socialt udsatte i Syddjurs. Oftest oplever jeg, både i mit erhverv og i mit privatliv, at de mennesker, som ikke fungerer på samme måde, som os andre, de bliver tabt på gulvet.
Systemet kan være hårdt at navigere. Det har jeg fra egen erfaring gennem mit firma, men også fra et forløb med et familiemedlem, som havde brug for ekstra støtte (og stadig har det), men som nu har kæmpet så længe, at han er næsten helt nedbrudt. Dvs. hans arbejdsevne er faktisk blevet nedsat, gennem den kamp det har taget at komme igennem systemet. For ikke at nævne – hans vilje til at ville fortsætte. Fra ham har jeg lært, at de personer, som er i samme position som han er, de føler sig umenneskeliggjorte, som endnu et nummer i rækken, endnu en sag, der skal håndteres. Endnu en doven person, som vil snyde kommunen. Det er faktisk det, jeg oftest hører fra de mere udsatte, at de føler sig kriminaliseret i forbindelse med at være i systemet. Mange søger forståelse og tiltro til dem som mennesker, men bliver mødt med mistillid og tro på, at de ”ønsker at snyde systemet”. Det gør, at de til sidst er så nedbrudte, at de koster systemet endnu mere, end de ville have gjort, havde man vist dem, at de er lige så meget værd, som resten af befolkningen.
Jeg har selv ikke altid kunnet sætte mig ind i, hvordan denne bestemte befolkningsgrupper ikke ”bare kunne tage sig sammen”, men den holdning kan jeg kun være forarget over, at jeg havde.
Vi har et ansvar overfor de mere sårbare/udsatte i samfundet. De er en undervurderet arbejdskraft og hvis man udviser forståelse og tålmodighed, så får man det godt givet tilbage. Det skaber værdi for dem i deres hverdag og giver dem selvværdet tilbage – og man bliver tilbagebetalt med god arbejdskraft. Vi skylder at give dem en reel chance for at vise, hvad de har at byde ind med. Den enkelte skal imødekommes. Faste rammer og gode arbejdsvilkår er nøgleord, ikke kun for de udsatte, men generelt for enhver medarbejder.
Jeg foreslår, at man fra kommunens side, kigger mere på det enkelte menneske, fremfor at de bliver endnu et nummer i rækken. Vi skal sikre, at de får en hurtig og sikker sagsbehandling, med den enkelte i centrum. Vi skal sikre jobudredning og flexjob muligheder, som ikke nedbryder mennesket, men som fremelsker den enkeltes behov. Derudover skal vi starte med at få samlet børn og unge op allerede i folkeskolen, at der bliver taget hånd om dem fra begyndelsen. Med en tidlig udredning kan vi højst sandsynligt undgå overhovedet at ende i den situation, som mange udsatte står i nu.
Der skal være forståelse fra alle involverede, ift. at den person der sidder over for dem, ikke besidder samme kapacitet, som mange andre. På ingen måde gør det dem mindre værd, fordi de besidder så meget andet. Jeg har oplevet enormt omsorgsfulde mennesker, med stort behov for at gøre et godt stykke arbejde. Jeg har opdaget genier, som besidder så meget viden, men det kan ikke rigtig bruges, fordi de ikke har kunnet gennemføre en uddannelse. Jeg ser folk, som har været igennem systemet så længe, at de har lukket af. Det sidste her, er det værste, da det her kan være svært at nå ind og få genoprettet både deres selvværd og deres vilje til at kæmpe for det gode liv.
Der skal være plads i Syddjurs Kommune til at være anderledes, da dette ikke er en ulempe. Der skal tages hånd om dem, som skal arbejde ekstra hårdt for at være et velfungerende individ i samfundet. Jeg har selv ikke altid kunnet sætte mig ind i, hvordan denne bestemte befolkningsgrupper ikke ”bare kunne tage sig sammen”, men den holdning kan jeg kun være forarget over, at jeg havde. Det skyldtes uvidenhed fra min side, hvilket jeg tror er et af hovedproblemerne i denne debat. Det er uvidenhed, som oftest er roden til alt ondt her i livet. Vi skal lære at acceptere, at der er mennesker derude, som fungerer anderledes end os selv. Vi skal være mindre dømmende og mere forstående.«