Debat: Ældrerådet og Ældresagen er to vidt forskellige ting
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Der er også er valg til Ældrerådene 16. november.
En del politikere ved ikke hvad det er. De tror det er det samme som Ældresagen. Ældresagen er en forening som man kan melde sig ind i eller ud som man ønsker. Ældrerådet er et lovbestemt råd, som har rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Ældrerådet skal medvirke til at øge borgernes medindflydelse på kommunens ældrepolitik. Ældrerådet skal sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen fastholdes og udbygges. Ældre skal have mulighed for at drøfte og følge indholdet og udformningen af kommunens ældrepolitik. Der er høringspligt.
Ældrerådets funktion: Ældrerådet er vælges i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Ældrerådets Formål: Rådgive Byrådet i ældrepolitiske spørgsmål. Formidle synspunkter mellem borgere og Byrådet om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre i kommunen. Medvirke til at øge medindflydelsen og medansvaret for kommunens ældre borgere. Sikre at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og Byrådet udbygges. Varetage de ældres interesser og synspunkter og tale på de ældres vegne. Ældrerådets medlemmer har tavshedspligt.
Høringspligt: Byrådet har pligt til at høre Ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre i kommunen. Ældrerådet skal høres, hvad enten beslutningen træffes i Byrådet, i et udvalg eller af et forvaltningsorgan.
Ældrerådet er uafhængigt af partipolitik og andre organisationer.
Ældrerådets møder: Ældrerådet holder egne møder, hvor rådet drøfter og behandler aktuelle spørgsmål, høringer og forslag. Rådets møder er ikke offentlige, men der udskrives dagsordner og referater, som kan læses på ældrerådets hjemmeside:
www.syddjurs.dk – ældre – dagsordner og referater.«