Mit barnebarn ønsker nyt stort stadion og legeland
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
”Morfar, når du kommer i byrådet, skal du sørge for, at vi får en bane til løbehjul. Vi vil også gerne have et nyt og stort stadion, hvor Messi og Ronaldo kan være med til åbningen. Du skal også sørge for at få bygget flere højhuse, så der kommer flere folk til byen, og vi kan få et indkøbscenter med et stort legeland, hvor der er lækre butikker, der sælger iPads og mobiltelefoner”.
Sådan et gennemtænkt input fik jeg forleden morgen over Facetime fra Mikkel, som er mit ældste barnebarn på syv år. Vi bor kun en kilometer fra hinanden, men der var ingen grund til at spilde tiden, indtil vi måske skulle ses senere på dagen. Det er skønt at mærke, at de yngste generationer også gør sig store tanker om fremtiden. Fantasien og logikken i den unge mands visioner fejler bestemt ikke noget, og som morfar vil jeg nødig skuffe ham. Han er trods alt en af mine største fans.
Det største problem bliver sikkert at få både Leoni Messi fra Paris Saint Germain og Christiano Ronaldo fra Manchester United til at komme. Resten er jo kun et spørgsmål om at skaffe et flertal i byrådet. Det må kunne klares i løbet af de kommende fire år, for lige nu – her i valgkampen – er der jo ingen grænser for, hvad vi voksne byrådskandidater har af oprigtige ønsker for fremtiden i Favrskov Kommune.
Mikkels ønske om en bane til løbehjul må være en smal sag at få opfyldt, og forslaget om et nyt stadion i Hinnerup er slet ikke tosset. Det vil være logisk at anlægge et nyt stadion tæt på Oasen, der er det nye aktivitetshus, som HOG har seriøse planer om, og som byrådet har afsat de første syv millioner kroner til.
På det gamle stadion kan vi så skabe en kreativ bypark, hvor der kan blive plads til et kæmpe udendørs legeland, som ikke har set sit lige i hele kongeriget.
Om vi så kan blive enige i byrådet om at give plads til flere højhuse og et indkøbscenter, som private investorer skal bygge, det kræver – også i denne sag – en udstrakt vilje til at lave kompromisser. Så får jeg en alvorlig opgave med at forklare min bedste kammerat Mikkel, hvad et kompromis er for en størrelse. Som syvårig er han ikke meget for den slags.