Specialundervisningen i Favrskov – uddannelse eller opbevaring?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Ungdomsuddannelser er ikke relevante for jeres børn.

Sådan var kernen i budskabet fra en af kommunens uddannelsesvejledere til et forældremøde i udskolingen i autismeklasserne på Hadsten Skole.

Der snakkes meget om inklusion for tiden, og det er et rigtig vigtigt emne, men jeg synes også det er væsentligt at snakke om, hvilke specialundervisningstilbud vi har i Favrskov Kommune, og om de lever op til, hvad man kan forvente af et specialtilbud.

I Favrskov Kommune har vi ingen specialskoler, men specialklasser der er tilknyttet flere af de lokale folkeskoler. Der er forskellige profiler af specialklasser, men fælles for de fleste af børnene, der starter i en specialklasse, er at de allerede har haft dårlige oplevelser i en almindelig klasse, fordi der alt for ofte visiteres for sent.

Det er altså børn, der virkelig har brug for specialiseret hjælp, der kommer i en specialklasse. Men også børn, der, med den rette hjælp og støtte, kan flytte sig.

Men det kræver, at de voksne omkring specialklasserne har de ressourcer og den viden, der skal til for at løfte opgaven. Og at ledelsen i skolerne og politikerne faktisk mener, at specialområdet skal prioriteres.

Desværre lader det til, at flere af Favrskov Kommunes specialklasser mere har karakter af opbevaring end af specialundervisning. Der mangler simpelthen en forståelse af, at disse børn har brug for mere end et sted at være og velmenende voksne.

Som jeg ser det er der flere grundlæggende problemer i specialklasserne:

Der mangler specialpædagogisk viden blandt både personalet og ledelsen.

Der mangler sammenhæng selv indenfor samme specialklasserække. På Hadsten Skole har vi oplevet, at de enkelte specialklasser arbejder efter deres egne metoder og systemer. Det betyder, at når et barn skifter klasse, så skifter struktur og rutiner også. Der er ingen rød tråd, og det giver utryghed hos både børn og voksne, og man går glip af potentialet for at dele metoder og erfaringer.

I nogle klasser har autismepædagogikken været eksemplarisk – i andre klasser har vi ikke kunnet få øje på autismepædagogikken.

Der mangler ambitioner. Både for specialundervisningen som helhed og for det enkelte barn. Specialklasserne virker på mange måder som et nødvendigt onde, man helst ikke giver for meget opmærksomhed. Og på samme måde virker det nogle gange som om, børnene i specialklasserne bliver set på samme måde: Man skal give dem et tilbud, men så behøver man ikke gøre så meget mere, for videre uddannelse er jo ikke relevant for dem.

Det er simpelthen ikke et mål for de voksne omkring specialklasserne, at eleverne lærer det, man forventer de skal lære i folkeskolen. Der er for stor udskiftning i de funktioner, der støtter specialklasserne. Fire forskellige ledere og to forskellige PPR-psykologer har der været på Hadsten Skole det sidste år. Det giver uro og usikkerhed. Og man kan jo overveje, hvorfor der er den store udskiftning?

Disse problemer kan ikke løses uden politikere, der stiller spørgsmål og stiller krav. De kan ikke løses uden en forvaltning, der begynder at se specialundervisningen som en vigtig og ligeværdig del af folkeskolen i Favrskov Kommune. De kan ikke løses uden skoleledere, der faktisk vil specialområdet.

Mange af disse børn og unge vil med den rigtige hjælp og støtte kunne tage en uddannelse, få et arbejde, stifte familie og leve et godt liv som de fleste andre. Men det kræver blandt andet, at de i folkeskolen bliver mødt af en skole, der tager dem og deres uddannelse seriøst.

Så jeg håber at det nye byråd vil tage specialundervisningen seriøst.