Debat: Sommerhuse eller Festhuse?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Igen sover lokalpolitikerne i Syddjurs Kommune, vågn op og kom ind i kampen for et mindre kaotisk sommerland.

Store udstykninger til store sommerhuse/supersommerhuse spreder sig i sommerhusområderne og sætter et voldsomt præg på landskabet, mange steder mangler der en lokalplan, som tager højde for de nye store sommerhusbyggerier.

Rigtig mange af de mennesker, der igennem tiden har investeret i et sommerhus her i Syddjurs, har købt sommerhuset med det for øje, at man havde et fristed, et sted, hvor man kunne nyde naturen/stranden og komme ned i gear. Sommerhusejerne vil gerne fastholde områdernes mange kvaliteter og attraktionsværdier, men mange spørgsmål trænger sig på, fordi store sommerhuse har gjort sit indtog i det danske sommerland.

Vi må, som ejere af sommerhuse i Syddjurs, stille krav til planlægning. Ligesom man ikke lægger en fabrik i et boligkvarter, skal man ikke lægge store supersommerhuse i et etableret sommerhusområde.

Der ryddes store arealer i vores område, man fælder skov, og op skyder klynger af store sommerhuse, som i den grad er en alvorlig belastning for de eksisterende grundejerforeninger. Som formand i Grundejerforeningen Handrup Bakker som ligger i Syddjurs Kommune, er Jeg alvorlig bange for, at vi i sommerlandet mister nogle af vores kvaliteter, når der i sommerhusområderne tillades bebyggelse af den karakter, Med de såkaldte supersommerhuse er der ikke tale om sommerhuse i traditionel forstand, og derfor hører de ikke til i sommerhusområderne. I Danmark har vi lidt under 200.000 sommerhuse, Det gennemsnitlige danske sommerhus er godt 80 kvm stort og beliggende på en 1800 kvm stor grund. Altså en bebyggelsesprocent på under fem procent, som gør, at bebyggelserne tager hensyn til omgivelserne. Man kan også se, at Syddjurs ligger i den lave ende, når det gælder antallet af sommerhusgrunde, der er omfattet af en lokalplan.

Udfordringen opstår, når masseproducerede huse, som hverken er skabt til stedets omgivelser eller områdets byggetradition, opføres i klynger i eksisterende sommerhusområder. Det lægger et urimeligt pres på disse områder og naturen.

Selv mindre udlejningssommerhuse skaber problemer hen over året, når vi kan se, at udlejer udnytter reglen om 43 ugers udlejning 100%. Vi har medlemmer, som har bygget sommerhus med den forventning, at det var et sted man kunne koble af fra storbyens travle stres, men opdager til sin rædsel, at der er grundejere rundt om ens sommerhus i alle 4 verdenshjørner, der driver udlejning i en sådan grad, at man skal forholde sig til 4 gange familiefester, 4 gange fødselsdage, o.s.v., hvor det hele gentager sig 8 dage efter med nye lejere. Vi må have ændret retsgrundlaget for udlejning af private sommerhuse betydeligt, så der bliver plads til os alle.

Vi skal alle kunne være i vores sommerhuse, men respekten for andre mennesker er ved at falme. Derfor opfordrer jeg til, at man som lokalpolitiker tager styring over udviklingen af sommerhusområdet, og sikrer naturen og den kulturarv, der knytter sig til mange af de danske sommerhusområder. Derfor opfordrer Jeg til at tage både sommerhusloven, planloven og lokalplanen aktivt i brug. På Djursland ligger der en stor kulturarv i sommerhusområderne, som tilfører dem en særlig attraktionsværdi, og dermed økonomi til kommunen. Det er de værdier, kommunen bør kere sig mere om.

Tendensen med supersommerhuse og mange udlejningssommerhuse i de etablerede områder kalder på et øget fokus på planlægningen i sommerhuskommunerne. Med en god lokalplan er det muligt for kommunerne selv at styre en progressiv udvikling, frem for at lægge den i hænderne på sommerhusudviklere med kortsigtede økonomiske interesser.

Husk at spørge din lokalpolitikker, inden du sætter dit kryds!