Fortsæt til indhold

Debat: Fremtiden findes også udenfor Fremtidsparken, Gunnar Sørensen

Debat
Nanna Kinch, formand for Foreningen Grobund Fabrik:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Der var gode nyheder på forsiden af Adresseavisen i sidste uge..

Fremtidsparken har en fremtid” kunne man læse, og Udvalgsformand Gunnar Sørensen (V) fortalte begejstret om, hvordan der nu efter en kommunal investering på 600.000 kr. endelig ser ud til at komme nye arbejdspladser i det kommunale erhvervsområde ved Følle. Han stiller i samme åndedrag en hurtig lokalplan i udsigt, og det er en fornøjelse at se en udvalgsformand der er bevidst om at kommunen ikke skal agere bremse for den ønskede udvikling.

Man kan så bare i al stilfærdighed undre sig over, at han ikke lægger samme ildhu for dagen når det drejer sig om at lave lokalplan for Grobund. Vi har for egne midler og på eget initiativ etableret et iværksætterfællesskab for indtil videre 30 små virksomheder. Men vi har brug for en lokalplan for at fastholde dem og få de næste 30. Gerne i indeværende år.«