20.562 forklaringer på nedturen i S

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kommunalvalget 2021 blev så blodrødt for Socialdemokratiet i Aarhus, at selv typer som tidligere fødevareminister Mogens Jensen vil kunne huske det længe efter. S mistede tre mandater og Jacob Bundsgaard ikke færre end 20.562 personlige stemmer. Over en halvering af den personlige opbakning til byens borgmester.

Spørgsmålet er så, om tilbagegangen for socialdemokraterne og Bundsgaard er en katastrofe eller måske blot en sund normalisering af den politiske balance i Aarhus, der historisk set har været stærkt domineret af S. Det står trods alt ikke hugget i Margrethestenen, at det absolut skal være sådan, og derouten kan måske få andre til at tro på det.

Noget direkte nederlag kan man ikke tale om al den stund, at borgmesteren trods alt stadig hedder Bundsgaard. SF’s spidskandidat Thomas Medom gjorde da også på valgnatten sit for betone, at 2/3 af vælgerne havde stemt centrum-venstre. Det gør dog ikke nedturen mindre for socialdemokratiet, og aarhusianernes valg må virkelig rokke ved selvforståelsen i partiet.

Tilfældet kræver en omskrivning af et velkendt John F. Kennedy-citat: »Sejren har mange fædre - nederlaget er forældreløst.« For flere ting spiller ind. Minkskandalen og de slettede sms’er er velkendte temaer. Mere overset, mere lokalt og måske af større betydning er sygeplejerskernes vrede mod statsministeren samt partikollega og regionsrådsformand Anders Kühnau. Tilsammen kan det have åbnet vælgernes øjne for socialdemokratisk magtarrogance.

Hos S i Aarhus er der også grund til selvransagelse. Man har tydeligvis undervurderet aarhusianernes vrede mod uhensigtsmæssig byfortætning. Emnet har fyldt mere i valgkampen, end hvad socialdemokraterne har brudt sig om, og været mere diskuteret end ældreplejen eller debatten om den grønne omstilling. Også hvad angår byens udvikling har S i stigende grad en teknokratisk, filosofisk og akademisk tilgang, der taler hen over hovedet på vælgerne. Fremgangsmåden tager måske kegler i Frit Forum eller er scorefremmende i fredagsbaren på statskundskab, men den almindelige vælger, der må sit billede af Aarhus forsvinde eller leve med konsekvenserne af dårlig byplanlægning og elendig infrastruktur, føler sig talt ned til, når budskabet fra S også her er; »lev med det.« Nuancerne i debatten forsvinder, også den at byfortætning på flere plan er en god idé, og at vi de senere år har fået mange nye spændende kvarterer i byen.

Det grundlæggende spørgsmål, der bør bekymre socialdemokraterne er, om borgeren med almindeligt fuldtidsarbejde overhovedet længere føler sig repræsenteret af partiet på rådhuset. Den værste konsekvens er ikke nedgang for S, men at flere undlader helt at stemme. Stemmeprocenten ved dette valg faldt med 2,26 pct.-point i forhold til 2017.

Det kan godt være, at en ny generation af socialdemokrater også lokalt ser sig som repræsentanter for den brede befolkning i byens magtelite. Men det nytter ingenting, hvis de samme repræsentanter ikke i tilstrækkelig grad rummer og forstå almindelige menneskers problemer. Det forslår ikke, at man i en valgkamp tager en 10-minutters vagt som pølsesælger i sportshallens cafeteria. Det er ovre på den anden side af disken, aarhusianere forsøger at få en hverdag til at hænge sammen.

Dette valgs smældende lussing til socialdemokraterne lader sig ikke slette, og der venter partiet en stor opgave i at overbevise vælgerne om, at Socialdemokratiet ikke blot er en diskussionsklub for den del af den højere middelklasse, der bliver spyttet ud af universitetet. For S vil det være oplagt at lede i analyser efter 20.562 svar. Måske man i stedet skulle kigge ud ad rådhusets vinduer ud på det Aarhus, der føler sig glemt og klemt.