Glæden ved at skumme suppe

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Så skete det igen.

Coronaen fik endnu engang lidt at sige i forhold til vores fejring af julen.

Både i kirken og i sociale sammenhænge.

Da beskeden kom forleden, tænkte jeg straks: Ok, nu må vi til at finde det frem, som skaber glæde, når vi ikke kan gøre det, som vi gjorde engang.

Jeg kunne have skrevet “plejer” – men “plejer” findes ikke længere – det har vi nok efterhånden lært.

Hvad gør vi så? Svaret kom, da jeg forleden talte med en kollega. Vi skulle drøfte en sag, som handler om både jura, restriktioner og alverdens andet godt, som både præster og menighedsråd ”hygger sig med” for tiden.

Det var søndag sidst på eftermiddagen. Herhjemme havde vi julehygget med en af døtrene i huset. Og pludselig slog det mig, at jeg havde noget, jeg skulle have checket med føromtalte person.

Jeg ringede op – vi drøftede sagen.

Og så sagde vedkommende: Jeg står for resten her og skummer suppe.

Lidt efter kom der en sms med et billede af gryderne på komfuret. Der var også en beskrivelse med af indholdet:

Til venstre: frikasse, spidsbryst og tre høns. Til højre: Ben til den mørke nytårsløgsuppe.

Det er forberedelsestid, skrev han.

Og det gjorde mig simpelthen så glad! Sådan rigtig glad ind i hjertekulen.

For det kan godt være, at tingene igen-igen ikke er, som de plejer at være.

Men forberedelserne og alt det, vi kan gøre – og gør – for at glæde hinanden, det kan ingen tage fra os.

Noget så enkelt som at proppe nogle urter og en gammel suppehøne i en gryde er virkelig at skabe glæde. Og glæden ved at skumme suppen er en glæde, der rækker langt ind i varme stunder med familie og venner.

For kender vi ikke alle til det med, at tankerne løber afsted, når vi står der over gryderne, konfekten eller kagerne, fordi vi tænker på de mennesker, vi skal samles med inden længe.

Når det bliver jul – for det bliver det – på trods.

Da Jesus blev født, var det også på trods af alle omstændigheder.

»Men det skete i de dage« og vores liv er forandret for altid.

Glædelig jul til jer alle.