Hvad ville du gøre, hvis du fik at vide, at jorden ville gå under i morgen?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Plant et træ« - ordene her kunne lyde som noget, der kunne stå med store bogstaver på et af de bannere og skilte, der bliver brugt i tidens klimademonstrationer.

Men ordene »plant et træ« er efter sigende sagt længe før, at noget som klimademonstrationer overhovedet var tænkt.

Hvad ville du gøre, hvis du fik at vide, at jorden ville gå under i morgen? Anekdoten fortæller, at sådan blev vores kirkefader Martin Luther engang spurgt. Og svaret, han gav, var netop ordene: Plant et træ.

Det er egentlig et pudsigt svar. Et svar, som stædigt insisterer på håb - også på trods af de dystre udsigter.

For at plante et træ og vente på, at det gror op, har lange udsigter og kræver en stor grad af tålmodighed. Det er at holde fast i troen på noget godt, også selv om alt ser dystert ud, og der ingen garantier gives.

Det er at sætte sin lid til den langsomme vækst og til at der i dét, der synes småt, er gemt noget stort og betydningsfuldt.

Den kultur, vi lever i, er blevet kaldt for en accelerationskultur – en kultur, hvor tempoet hele tiden øges, og vi kræver hurtige svar og resultater af os selv og af hinanden.

I sådan en kultur lyder det som en håbløs ide at plante et træ og så vente på, at der skal komme noget godt ud af det. Og så alligevel er det som om, at der er noget i tiden, der er på Luthers side – som om der er kommet et nyt blik for, at den langsomme og til dels skjulte vækst er både betydningsfuld og nødvendig.

Mens vi her midt i vinterens mørke er omgivet af nøgne træer, kan det være godt at lade sig inspirere af Luthers stædige håb – og også af hans tålmodighed. Både håb og tålmodighed er noget de fleste af os har brug for i denne pandemi-tid.

For det gør jo en forskel, om man kan vandre mellem de nøgne træer og alligevel tro og stole på, at de igen om ikke så længe vil stå med nye friske blade.

I den forstand bringer træerne på deres egen måde budskab om noget godt: nemlig om livets kraft til at forny sig. De bringer håb om en livskraft, som ikke afhænger af os selv, men som rækkes os til at leve af. Ikke med en forvandlende effekt på et øjeblik, men langsomt og i det skjulte.

Så ikke kun for klimaets skyld er det en god ide at huske på ordene ”Plant et træ” – men også for håbets, modets og tålmodighedens skyld.