Præsteklumme: På sporet af noget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

At være på sporet af noget, den sætning kom jeg til at tænke på, da jeg skulle skrive min klumme her i dag. Det er nok, fordi der for tiden kører en reklame for et nyt program på DR 2 om danske dronninger, hvor det netop er en del af titlen: At være på sporet af noget, og som nok er grunden til, at det udtryk netop popper op, mens jeg sidder her ved computeren.

At være på sporet af noget stort er lidt i samme boldgade og også et udtryk, som vi stadig bruger fra tid til anden, for det er trods alt ikke så ofte, at vi netop er på sporet af noget stort. Mon de mennesker, som var omkring Jesus, havde en fornemmelse af, at de var på sporet af noget stort, da han begyndte sin gerning. Da han begyndte at gå rundt og fortælle om Guds rige og helbrede folk.

Jeg ved jo af gode grunde ikke, hvad de har tænkt. Måske blev det hurtigt hverdag for disciplene at gå rundt med en som Jesus, som hjalp mennesker og lukkede dem, som var afskåret fra fællesskabet, ind i det igen. Og fortalte at det vigtigste var at elske Gud og sin næste som sig selv.

Jeg tror personligt ikke at det blev hverdag for disciplene på anden måde, end at det var dagligt, at Jesus blev opsøgt af mennesker, der havde brug for hans hjælp. Jeg tror aldrig, at det blev en kedelig rutine at følges med Jesus, og jeg tror, at disciplene blev ved med at forundres og blive rørt over det, de havde oplevet med Jesus, resten af deres liv.

Jesus havde jo ikke kun venner, men også fjender, særligt i toppen af datidens samfund. Ypperstepræsterne og tidens magthavere og hvis det ikke var, fordi at han havde været en trussel for dem, og fordi de kunne fornemme, at noget stort var på vej, så havde de nok heller ikke haft travlt med at skaffe ham af vejen.

Nu kan vi så mange år efter sidde tilbage og vide, at det var noget stort, som skete dengang i år 0. I netop år 0 fordi tidsregningen for altid blev ændret. Og ændret det blev også mange andre ting. Jesus lærte os, at alle mennesker er lige meget værd, at alle har værdi. Han lærte os, at vi skal tage vare på andre, hjælpe dem som har behov for det. Han lærte os, at Gud ikke er fjern, men kom her til jorden i kød og blod og blev menneske.

Så det var noget stort, som skete og som altid, når man er på sporet af noget stort, så er det godt at holde fast i det.