Hvedekornet skal dø

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.«

For ikke længe siden stod jeg som præst for en begravelse. Jeg trådte ind i kirkerummet og op foran kisten, som man gør, lige inden det hele går i gang. Og her blev jeg slået af det helt særlige perspektiv.

Foran mig var kisten med den ældre kvinde, der var et kors på kisten og ned gennem kirken på kirkebænkene sad de fremmødte. Her var hendes børn, børnebørn, ægtefælle, oldebørn, venner og tidligere kollegaer.

Faktisk havde mange af de, der sad der nu til begravelsen, ikke været i live uden den ene kvinde i kisten havde levet.

Det gælder rent fysisk, mange af dem havde ikke været der, hvis hun ikke havde født sine børn som så igen havde fået børn. Men det gælder i særlig grad åndeligt.

Den kærlighed, den omsorg, hele det indtryk hun har gjort på dem, hun har mødt på sin vej, havde ikke været tilstede lige nu ved begravelsen, hvis hun ikke havde levet og havde givet af sig selv.

Man kan sige, at hun var død rent fysisk men ikke åndeligt, for alt det hun har givet andre, det lever i hjerterne på de, hun har mødt på sin vej.

Sådan skal vi også forstå Jesus. Han blev korsfæstet og døde men kun fysisk. Al den kærlighed han gav og viste os, den døde ikke, den genopstod og lever videre i hjertet på ethvert menneske, som vil åbne sit hjerte og mærke det og forstå det og høre det. Kærligheden som han legemliggjorde, den bar mange frugter, selvom han døde fysisk.

Og derfor er der også en opfordring i det. Gå ud og videregiv af den kærlighed, der bor i dig, for alt andet dør engang og forsvinder, kun kærligheden varer ved. Gør det nu, det er aldrig for sent.

Tror du på det? Det er op til dig.