Friplejehjem i Låsby: »Vi skal have flere med«
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
En lille flok ihærdige, arbejdsvillige, entusiastiske og idérige mennesker sidder i dag som bestyrelse for Låsby Friplejehjem, og der vil forhåbentlig i løbet af en kort årrække være bygget og igangtaget et moderne plejehjem, som mange år frem i tiden vil kunne bruges til glæde og gavn for ældre og svage borgere.
Jeg ved da godt, at de helt unge ikke kan se, og heller ikke er interesserede i, hvad der sker for og med vi gamle, og det er der på ingen måde noget at sige til, men det ville måske være en god idé at de unges forældre vil tænke på deres egen fremtid og med fornuft se lidt ind i den..Ole Hanberg
Som mange forhåbentlig allerede ved, er der også oprettet en støtteforening til Låsby Friplejehjem. Sådan som jeg har oplevet det, de forskellige steder jeg har været i den seneste tid, er denne støtteforening heldigvis blevet rigtig godt modtaget rundt om i lokalsamfundet, og i væsentlig grad af den ældre del af befolkningen.
Dette er for mig at se desværre ikke helt nok, vi skal meget gerne have mange flere med, og samtidig også et bredere udsnit af befolkningen til at støtte og give opbakning til projektet.
Derfor vil jeg komme med en stor opfordring til at blive medlem af støtteforeningen, så vi forhåbentlig også i denne sag kan vise det store lokale sammenhold, vi har set og oplevet tidligere. Det koster for et medlemsskab kun 100 kroner om året pr. person, det er da overkommeligt for de fleste.
Jeg håber og tror, at der stadig fra mange sider er stor opbakning, og jeg håber og tror også, at mange flere både ældre og yngre medborgere vil støtte den gode sag og melde sig ind i Støtteforeningen for Låsby Friplejehjem.
Jeg ved da godt, at de helt unge ikke kan se, og heller ikke er interesserede i, hvad der sker for og med vi gamle, og det er der på ingen måde noget at sige til, men det ville måske være en god idé at de unges forældre vil tænke på deres egen fremtid og med fornuft se lidt ind i den.
Er der nogen, der stadig kan tro på, at kommunen vil investere mange millioner i Søndervang, når der efter al sandsynlighed er forskellige myndigheder, som over en kortere periode vil lukke institutionen på grund af total mangel på vedligehold og uden at der har været nogen form for modernisering?
Jeg tror det i hvert fald ikke.