Debat: Kolindsund som Djurslands største sø vejen frem

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Igennem de senere årtier har der med jævne mellemrum været debat, om det ville være en god ide at genetablere Kolindsund som en sø.

Helt tilbage til stenalderen havde her været en sø, der strakte sig fra Kolind og næsten til Grenå. I vikingetiden har Kolindsund været en lavvandet sø, med en dybte på ca. 2 m vand, med rørskove på det lave vand.

I midten af 1800 årene begyndte man at snakke om at dræne området og lave det til landbrugsjord.

Fra 1872 – 1880 gennemførte man en tørlægning af området, og fra 1874 pumpede man vand ud i havet, fra de nyopførte pumpestationer i Fannerup, Enslev og Allelev, og få år senere var her 2800 hektar landbrugsjord.

Pumpestationerne er her stadig, og de pumper stadig vand ud i havet.

I starten var det investorer fra København der via et aktieselskab ejede landbruget i Kolindsund, men i 1921 blev det solgt til en række landmænd, som så drev det videre som selvstændige landbrug.

I de senere år har der været snakket om at der er udsigt til at det bliver mindre rentabelt at drive landbrug her, og der er kræfter der gerne ser Kolindsund gendannet som en sø. Det vil i givet fald blive Danmarks næststørste sø.

Et naturgenopretningsprojekt som dette vil naturligvis blive dyrt, men jo længere man venter, jo billigere kan det blive, er der nogen der siger. Jo mindre rentabelt landbruget her bliver, jo mindre vil det koste at købe de berørte landmænd ud, så det drejer sig også om hvornår det er tid for landbrugene derude at slå til. I foreningen Kolindsunds venner er man optimistisk, og de mener at det er realistisk at tro at det kommer til at ske.

I Grenaa er den nye borgmester ikke afvisende over for det, da fremtiden ser ud til at give større og større problemer med forhøjet vandstand i kanalen derude.

I år er erhvervsminister Simon Kollerup i gang med at lægge en strategi for fremtidens turisme, som vil blive præsenteret senere i år. Hans kommentar lige nu, er:

Vi skal bygge på nogle af de styrker, dansk turisme står på i forvejen. Det er især vores kyst og naturturisme, som kan løftes endnu mere….(Aarhus Stiftstidende)

Vi snakker tit om arbejdspladser, når der er noget der stopper, men spørgsmålet her er måske om der ikke er mange flere arbejdspladser i at omdanne Kolindsund til en sø.

Naturturisme er noget der tiltrækker rigtig mange mennesker, de steder hvor der er noget at se og opleve. Det giver arbejdspladser, med overnatning og omsætning til butikkerne og bedre fiskeri, for slet ikke at glemme det fugleliv der vil komme.

Ved Århus er der etableret et par søer, som er meget mindre end denne ville blive, og der kan man se hvor mange forskellige fugle der er nu.

De fleste der er kørt forbi Egå Engsø, kan fra motorvejen se hvor meget fugleliv her er, og Egå Engsø er kun en større vandpyt i forhold til hvad Kolindsund kunne blive.

For et par uger siden blev der set et par Havørne i Kolindsund. Der kunne blive mulighed for at de blev en permanent del af fuglebestanden her, hvis der blev dannet en sø, som efter hvad man siger, ville blive omkring 10 km lang.

Dem der har besøgt steder som Vadehavet eller Ringkøbing fjord eller Vejlerne, ved at der kan være så meget liv.

Vi har allerede fået en lille forsmag på hvad der kan ske her. For få år siden kunne man for første gang opleve en mindre udgave af ’sort sol’ her ved indgangen til Kolindsund, og man har set hvor mange mennesker det har tiltrukket.

I en periode af året, kommer der hver aften mennesker hertil, for at se om der er sort sol i aften….

Det er kun et spørgsmål om, hvad vi har tænkt os at gøre ved det og hvor der kan findes penge til det og hvordan vi kan udnytte muligheden for mere turisme i denne del af Djursland.

Vi kan jo se hvad steder som Skandinavisk Dyrepark har gjort for turismen, med formidling af dyrelivet i Norden, og der kunne Kolindsund blive et supplement til interessen for naturen.

Mols Bjerge og Kalø Slotsruin er også klare beviser på interessen for naturen er stigende.

Derefter er det et spørgsmål om hvor man skal lave flere overnatningsmuligheder, men den tid den glæde….

Der kommer flere tyskere hvert år allerede nu, for at fiske, og det vil sikkert ikke blive mindre….

Dem der har set en havørn, ved hvor imponerende en fugl det er.

Den har et vingefang på mellem 200 cm og 245 cm og en længde på 70 – 90 cm, så man er ikke i tvivl om, hvad det er for en rovfugl, da den er meget større end nogen anden.

En overgang var der ikke flere havørne i Danmark, men igennem nogle årtier er der kommet flere og flere, og de er også begyndt at yngle her.

I 2015 optalte man 72 ynglende par, og i vinterhalvåret kommer der flere herned fra nord. I 2017 optalte man omkring 400 fugle rundt omkring i landet.

Havørne lever primært af fisk, så der skal noget vand til, for at holde på dem.«