Frygt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I de seneste par år har corona hærget hele verden, og frygten for både sygdommen og den forandrede verden har ligget som et åg på manges skuldre. Nu tyder det på, at vi kan drage lettelsens suk, da corona nu ikke længere er en samfundskritisk sygdom og mange steder ude i verden sidestilles med almindelig influenza. Mindsket frygt giver en følelse af frihed, og for en del mennesker venter en forandret verden på at blive indtaget. For andre er friheden at vende tilbage til trygge mønstre og vante rammer.

Mærkeligt, at når vi nu er på vej ud af en krise, så presser en ny krise sig på. De store spændinger, verden oplevede under den kolde krig, præger igen det verdenspolitiske billede. Der er tiltagende frygt for krig i Østeuropa og frygt for, at en væbnet konflikt skal brede sig i værst tænkelige scenarie til resten af Europa. Nyhedsmedierne sender ængstelse ind i stuerne med vanlig dramatisk dækning. Det er et dilemma, om vi skal slukke for nyhedsstrømmen og forblive i vores mere trygge virkelighed, eller vi frygtsomt skal begynde at tænke at en ny verdenskrig er på vej. Jeg er selv til den første løsning, vidende at, vores frygt og de indre billeder der skabes heraf, langt overgår virkeligheden. Jeg synes det er vigtigt, at vi voksne taler om det aktuelle ud fra et modent aspekt, og samtidigt beskytter og hjælper de mest bekymrede og særligt vores børn med at kunne leve i den mest mulige ubekymrede verden.

Jeg synes, vi skal stå sammen mod frygten og naturligvis mod uenighed og krig. Dialog er vejen til frihed og fred.

Jeg oplevede også i den seneste uge at blive voldsomt rystet over det brutale mord på Mia i Aalborg. Det er meningsløst og uforståeligt, at en ung kvinde skal miste livet på vej hjem fra en glad aften i byen. Naturligvis vil dette sætte frygt i mange unge piger og kvinder fremadrettet. Men det skal altså være trygt at gå i byen, eller hvor man end færdes som kvinde. Det kan ikke være rigtigt, at kvinder skal frygte mænd. Jeg oplever jævnligt, at den igangværende debat om lighed mellem kvinder og mænd er præget af det mandlige køns angst eller frygt for, at det er dem, som er forkerte. Jeg synes, at vi, som det maskuline køn, må lægge frygten fra os og gå ind i dialog om ligeværd, forståelse og respekt for det kvindelige køn og hinanden.

Måske kan vi også som mænd i vores maskuline styrke forstå, at vi kan være med til at forandre verden i positiv retning, hvis vi tør at være åbne over for og sætte pris på følelser og alle de øvrige feminine kvaliteter. Vi er ikke ens, men vi har så meget at lære af hinanden.

Jeg plejer normalt at slutte klummen med at beskrive en meditation, men denne gang vil jeg blot henvise til en af mine meditationer, som du gratis kan lytte til på min hjemmeside under fanen “guidede meditationer”. Hjemmesiden er lra-psykoterapi.dk

Hav det godt til vi “læses ved” igen.