Debat: Om at tale noget op - eller tale noget ned
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Tiden er fuld af ord, og de mange ord bruges helt forståeligt til at beskrive og fortolke en stadig mere kompleks verden. Men ord har også fået mere magt, og de kan bl.a. bruges til at tale noget OP eller tale noget NED. Også selvom den virkelighed de beskriver nogle gange er den samme!
I en stor artikel i Adresseavisen dateret 16. februar 2022 bruges der en hel side på at tale Landsbyen Grønfeld NED. Artiklen omhandler den nye bog ’Grønfeld-en gammel bondelandsby’ af Stig Tang Petersen. En bog jeg har læst med stor fornøjelse.
Ifølge artiklens forfatter er Grønfeld ramt af ’afvikling fremfor udvikling’, og ’byen ligger lidt søvnigt hen i skyggen af Nationalparken Mols Bjerge’. ’Grønfeld trak det korte strå’, og byen er blevet ’udsultet’.
Men er det rigtigt? Det afhænger bl.a. af, hvad man sammenligner med. Grønfeld er ikke en af de byer/landsbyer i Syddjurs Kommune, der har haft den mest markante vækst i befolkningstal og erhvervsaktiviteter. Denne vækst er primært drevet af bosætning fra Aarhus, og den øgede bosætning i vores kommune er for en stor dels vedkommende sket i Hornslet og Rønde. Det ser ud til, at befolkningstilvæksten i fremtiden bliver stadig mere koncentreret i de to byer, og det betyder, at de resterende byer og landsbyer i Syddjurs Kommune må deles om resten.
Vi har her i byen et aktivt Bylav og eget Kloaklav. Grønfeld er sammen med Sejerø det eneste område i Danmark, der har deres eget private rensningsanlæg, som vi driver i fællesskab gennem en bestyrelse.
Hvad så med Grønfeld?
Hvis vi betragter perioden fra 1950 og frem til i dag, er byen vokset en del i indbyggertal. Der bor i dag ca. 220 mennesker i Grønfeld, flere end nogensinde før! Og denne vækst i indbyggertal er kommet til i perioden fra 1950 og frem til i dag. Ved en tur rundt i Grønfeld kan jeg tælle mig frem til, at af samtlige huse i byen er ca. 33% opført efter 1950. Da jeg var dreng i halvtredserne lærte jeg, at der i Danmark på det tidspunkt boede 4. millioner mennesker. I dag er vi knap 6 millioner, altså en vækst på ca. 33 procent. Således er Grønfeld i perioden vokset hverken mere eller mindre end landet generelt. Er det afvikling?
De gamle virksomheder, mejerierne, smeden, købmænd m.m., er afløst af nye virksomheder. Et byggemarked, en IT-Virksomhed, en malermester m.m. Jeg mener ikke at antallet af erhvervsdrivende i Grønfeld - når vi ser bort fra landbruget - er faldet. Tværtimod!
Vi har her i byen et aktivt Bylav og eget Kloaklav. Grønfeld er sammen med Sejerø det eneste område i Danmark, der har deres eget private rensningsanlæg, som vi driver i fællesskab gennem en bestyrelse.
Og i Grønfeld møder det nye det gamle. Vi har her i byen stadig mindst fire aktive landmænd, der driver deres gårde, som de har gjort det i umindelige tider. En af familierne har været her i ubrudt linje i 300 år. Vi kan stadig følge årstiderne igennem de lokale landmænds aktiviteter, og der er endda familier, der stadig spiser det varme hovedmåltid klokken 12.00. Præcis.
Der er masser af liv i Grønfeld, og byen er hverken afviklet eller udviklet mere end de fleste landsbyer i Syddjurs Kommune. Så lad mig med denne beretning prøve at tale Grønfeld en smule OP i stedet for at tale den NED, således at vi lander der, hvor virkeligheden i rimelig grad befinder sig.«