Præstens Klumme: Leve i dagen i dag

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

1. marts er skæringsdatoen for ansøgning på en ungdomsuddannelse, og det kan afstedkomme en del turbulens, for når de unge skal tage beslutning om hvor de skal søge ind, så tager de samtidig også en beslutning om hvad de vil med hele deres liv.

Det er ikke sådan, at de lades i stikken med den beslutning. Slet ikke. Allerede i 8. klasse skal de første gang på brobygning.

I en uge prøver de at være på to forskellige ungdomsuddannelser og følge hverdagen der. Endvidere er der diverse uddannelsesmesser, åben hus-arrangementer og studievejledning, som er mere eller mindre obligatorisk at deltage i.

Der skal laves studievalgsporte folie, og både den unge og forældrene skal skrive under med NemID.

Intet er overladt til tilfældighederne, og vi forældre skal naturligvis også være med indover, så vi også ved, hvad de forskellige retninger går ud på.

Men hør - skulle vi andre for 30 år måske ikke bare vælge uden så meget som at sætte en fod indenfor den ungdomsuddannelse vi nu havde valgt? Var vores forældre lige så meget indover? Næ nok ikke.

Gør det så ikke valget lettere for de unge i dag? Nej, ikke nødvendigvis.

For det er som om, at når de sidder der og skal trykke ”send”, så har de samtidig beseglet hele deres fremtid. Som om deres skæbne nu er afgjort.

Forhåbentlig tynger det ikke alt for mange unge at skulle træffe det valg, men for andre bliver det næsten et spørgsmål om liv eller død. Om man allerede som 16-årig er sat bagud af dansen, fordi man valgte den ene studieretning fremfor den anden.

Bekymringerne hober sig op, og pludselig føler man sig ude af stand til overhovedet at træffe en beslutning.

Ind i det siger Jesus et sted i Bibelen: »Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?«

Det er der selv sagt ingen, der kan, ligesom vi heller ikke kan spå om fremtiden.

Men langt de fleste mennesker bekymrer sig fra tid til anden, og det kan være ualmindeligt svært at sætte tankerne på pause, men stadig fastholder Jesus:

»Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«

Og det må man jo give ham ret i.

Og til alle de unge (og alle os andre) der bekymrer sig om at træffe det rigtige valg – det skal nok gå.

Det skal det virkelig nok. Man kan faktisk altid justere på kursen, der er lagt, og ingen kan vide, hvad de allerhelst vil langt ude i fremtiden. Heldigvis for det.

For vi skal ikke leve i fremtiden men lige her hvor vi er. Leve i dagen i dag.