Fortsæt til indhold

Debat: Jeg skyder Ole Kragelunds borgerforslag ned med fuld musik

Debat
Karin Sander Hansen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Jeg følgende kommentar til Ole Kragelunds borgerslag angående ældreboliger i Syddjurs Kommune:

Punkt 1) De færreste bliver visiteret til en hovedrengøring betalt af kommunen. Så det må den ældre eller de pårørende selv stå for. Vælger den ældre og eller de pårørende at lade er privat firma til at foretage hovedrengøringen, kunne de pårørende tage en feriefridag og tage sig af deres ældre, mens hovedrengøringen forestår. Aldrig har folk haft så meget ferie i Danmarks historien, som folk har nu. Og i den henseende tager det ikke 5-7 dage for et firma at lave hovedrengøring. Så at den ældre skal på en slags hotelophold i 5-7 giver ingen mening. Rehabilitering bruger ikke til hotelophold.

Punkt 2) Visiteret hjælp til den ældre og leje af en ældrebolig har intet med hinanden at gøre juridisk. Derfor kan hjælp fra kommunen aldrig være et tillæg til lejekontrakten. Man kan blive visiteret til rengøring fra kommunen. Det er, som alle ved begrænset. Man kan som pårørende selv forestå noget af den daglige rengøring. Jeg mener, at ældreplejen først og fremmest skal have fokus på sygepleje som medicin og andet og mad. Den såkaldte velfærdsdirektør må ikke afgive skriftlige tilbud uden for de økonomiske rammer. En kommune er ikke en privat virksomhed i forhold til organisering. Det kan heller ikke lade sig gøre, da der er et hold politikere, som også er at finde i organisationen Syddjurs Kommune. Ordet organisation skal ikke her forstås juridisk, men som en term fra faget organisation.

Punkt 3) At nogen her i Danmark ved deres sansers fulde fem kan mene, at det er rimeligt, at folk skal være berettiget til at få det fulde depositum/beboerindskud retur, fordi at man er ældre, forstår jeg ikke. Der vil være slidtage, og det skal den ældre selv betale for. Skal der i huslejen være inkluderet mere vedligehold, bliver husleje også det tilsvarende højere. Det er ren matematik.

Jeg mener også, at det er et udtryk for den kræve mentalitet, som nogle forudså, at vi ville komme til at se fra de kommende generationer af ældre. Eller også er det et udtryk for folk, som aldrig har boet i en almennyttig bolig.

Punkt 4) At ældre ikke skal betale et beboerindskud for en lejet ældrebolig er, som jeg også har skrevet i punkt 3, et udtryk for en af generationerne fra ’Generation Forvænt’.

Punkt 5) Skatteborgerne i Syddjurs Kommune betaler ikke plejecenterledere for at bruge tiden på at samarbejde med ikke kommunalt ansatte aktører. Det er ikke deres opgave.

Punkt 6) Der er tydeligvis forvirring hos Ole Kragelund angående hvad begreber kompentence og myndighed dækker over. Ældrechefen og velfærdsdirektøren kan have kompentencer til at kommunikere med medierne, men har af den grund ikke nødvendigvis myndighed. I forhold til politikerne har velfærdsdirektøren kompentencerne til kommunikation med politikerne. Kommunens ansatte skal ikke agerer talerør for pårørende til ældre i kommunen.

Punkt 7) Sidst men ikke mindst så giver dette punkt overhovedet ingen mening. For det første svarer det til, at du i din privat økonomi beslutter og udfører en tilbygning til din privat bolig, hvor efter dine kreditorer så som håndværkere, arkitekter, byggemarkeder får de skyldige beløb i de kommende år efter endt byggeri.

Regnskabsteknisk og juridisk og sikkert også byggeteknisk kan man ikke kalde vedligehold for forbedring. Det højner ikke en plejeboligs værdi. Regnskabsteknisk vil det høre til på aktiv siden, hvis boligen bliver mere værd. Det gør den ikke via vedligehold.

Så også her skyder borgerforslaget ved siden af.

Jeg vil gerne være med til at skyde borgerforslaget ned med fuld musik, da jeg bare ikke kan se meningen med det i forhold til velfærd, og da slet ikke i forhold til økonomi.«