Trafiksikkerhed i Dråby er en parodi
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Det er en fuldstændig misforståelse, hvad Syddjus Kommune har foretaget sig for at forbedre trafikforholdene i Dråby.
Først laves der striber for at lave en cykelsti. Åbenbart viste det sig, at vejen var for smal, og striberne blev fræset af.
Dernæst etableres der bump, som vel var tænkt, skulle få bilisterne til at sænke farten.
Det eneste effektive bump er det, der er placeret i T-krydset (Dråby Bygade/Bysvinget)
De øvrige bump forceres, og farten er ikke blevet sænket !
Det eneste, der er sket er, at vi, der bor her, har en øredøvende larm , når diverse køretøjer, det være sig personbiler, busser, lastbiler osv., drøner igennem byen.
Dem, der har taget beslutning om denne løsning af fartnedsættelse, er velkommen til at tilbringe nogen tid i mit hus, hvor det lyder, som om, man selv kører over letbaneskinner, hver gang, der kommer et køretøj forbi, især når der også er trailer på. - så er der double up.
Jeg vil gerne have en kommentar fra de ansvarlige for denne løsning, som er spild af penge, og kun til stor gene for beboerne byen. «