Mindeord: Henrik Soelmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Min gode ven Henrik Soelmark er død.

Det var mig en stor glæde, at være mentor for ham, og opleve hans begejstring og nysgerrighed. Heldigvis nåede han også at opleve en vis anerkendelse for sine originale værker, der tog afsæt i hans baggrund som professionel musiker.

Jeg mødte Henrik første gang i 2004, da jeg var med på en udstilling i Augustenborg og Henrik spillede fagot til ferniseringen.

Henrik spillede på det tidspunkt i Sønderjyllands symfoniorkester. Senere var jeg censor til en åben censurering i Bjerringbro, hvor Henrik havde sendt nogle malerier ind - som jeg sablede ned.

Det grinede vi sidenhen meget af, selvom han selvfølgelig blev ved med de samme jammerlige billeder, fordi de betød noget for ham.

Imidlertid fik han af uransalige grunde taget hul på skulpturer, der arbejdede med lyd, og vores veje krydsedes atter, da jeg i sin tid havde købt en del orgelpiber fra Gl. Ry kirke, som Henrik så fik.

De blev til nogle store installationer, der blev vist på en række censurerede udstillinger og på en udstilling vi lavede sammen her på matriklen for to år siden.

Henrik var altid interesseret i at høre min mening. Hvorfor det ikke var ligegyldigt med detaljen. Det være sig hældningen på en orgelpibe eller farven på et træskelet. Han tog det til sig som et ægte legebarn og kunstner, og det var altid sjovt og inspirerende at besøge ham.

Senest sendte Henrik et par store værker ind til Kunstnernes Påskeudstilling i Århus, og der er netop kommet besked om at to værker er kommet med på udstillingen.

Det ville virkelig have glædet Henrik med den cadeau, der også kvalificerede ham til at blive medlem af Billedkunstnernes forbund. Værkerne kan opleves i Kunsthal Aarhus 9. april til 8. maj 2022.

Tak for venskabet Henrik.