Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs helt galt indstillet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Lokalafdeling af Danmarks Naturfredningsforening har fået naturmålene galt i halsen og modarbejder deres egen hovedorganisation for at få mere kulturnatur. At biodiversitetskrisen raser om ørerne på dem, betyder tilsyneladende ikke det store, for de er gået sammen med dagplejere, agilitytrænere, skovdyrkere og ryttere i et forsøg på at bibeholde status quo: menneskets brug og forbrug af naturen, og dermed en natur under fortsat forarmelse.

Vi fra foreningen Danmarks Vilde Natur vil derfor gerne tilbyde at præsentere sagen fra naturens side.

Vi mener, at vi har et ansvar for at beskytte vores naturarv på en måde så vi får flest muligt af Jordens arter med os ind i fremtiden, herunder ikke mindst de arter vi stadig har på dansk jord. Enhver kan i dag ved selvsyn gå ind på Google Maps og søge på en tilfældig dansk by. Hvis man derefter stille og roligt zoomer ud, vil man se årsagen til at flere og flere arter stille og roligt slipper deres tag, og forsvinder fra den danske natur: naturen er der nemlig næsten ikke. Dels fylder den fortvivlende lidt af det samlede areal, dels ligger den fragmenteret ud i bittesmå stykker indeklemt bag menneskelige aktiviteter der forhindrer arternes bevægelighed mellem arealerne og vanskeliggør at arealerne kan få lov at have naturlige dynamikker som f.eks. naturlig hydrologi, græsning og døende vedmasse.

Nu vil nogen nok indvende, at der stadig er smuk og dejlig natur, f.eks. omkring Mols Bjerge, hvor naturbevidstheden hos lokalbefolkningen er stor, og stoltheden over de smukke arealer er en del af den lokale selvforståelse. Og det er bestemt også rigtigt; der ER noget natur tilbage, men mange vil nok overraskes over, hvor lidt naturlig den er, samt at biodiversiteten i selv vores bedste natur, har det tiltagende skidt. Danmark er forpligtet til at reagere, forpligtet til at standse dette artstab, og det er ikke lykkedes, selvom forpligtelsen blev indgået for 30 år siden.

Derfor har regeringen gjort det eneste en regering kan gøre i en sådan situation: de har spurgt de biodiversitetsforskere, der befolker landets universiteter og som både forsker i og overvåger den danske biodiversitet, og som kender den internationale forskning i netop disse emner mest indgående: Hvad er årsagen, og hvad kan vi gøre? Og forskerne har svaret, som man har gjort i resten af verden: Afsæt plads, plads og plads, og lad så naturen være så intakt og selvforvaltende som overhovedet muligt. Genopret de naturlige processer så der igen kan være naturlige mængder vand, naturlige tætheder og sammensætning af store dyr, naturlige brande, naturlige stormfald, naturligt henfald og til sidst: et stop for høst og anden kommerciel brug af arealerne. Kort sagt, lad en stor og vild natur komme tilbage.

Argumentet er simpelt: de arter vi deler pladsen på Jorden med, er ældgamle og har udviklet sig i en verden uden mennesker, eller i det mindste i en verden hvor mennesket ikke dominerede arealet totalt. De er med andre ord tilpasset stor og vild natur, hvor de fandt deres plads i samspil med de andre arter omkring dem. Et godt eksempel er den gødningsfauna, der er tilknyttet lort fra store græssende dyr; denne rige fauna af møgbiller og andre store insekter kan ikke overleve i et landskab uden store græssere og deres lort. De kan heller ikke overleve, hvis de store græssere kun er tilstede i sommerhalvåret eller der med rund hånd uddeles ormekure til græsserne. Og hvis denne gødningsfauna er væk, mangler der mad til en række fugle, som lever af store insekter. Den lille fine kirkeugle, der før var vidt udbredt, holder kun fast med det yderste af kløerne i nogle få områder af landet, fordi den mangler mad. Og den mangler mad, fordi der ikke er store dyr og deres lort i landskabet. Vi kan med andre ord ikke genetablere intakte økosystemer, uden at tænke de store græssende dyr med.

Dette er årsagen til, at et flertal af folketinget har vedtaget, at vi må afsætte noget plads hvor naturen får førsteprioritet, og de naturlige processer kan få lov at udspille sig. Da ordet ”Nationalpark” desværre er blevet brugt til at markere nogle meget store områder med både byer, skovproduktion, marker og industri, og uden en lovgivning om naturen på disse arealer, måtte man finde på noget andet: arealerne er derfor kommet til at hedde naturnationalparker.

Når først man har vedtaget at lave naturnationalparker, må man jo vedtage en beliggenhed af disse, og igen har man valgt at følge forskernes rådgivning. Logikken er simpel: red det dyrebareste først, udvid arealerne bagefter. Vi står til at miste 14 arter af dagsommerfugle, mere end 50 fuglearter, 5 paddearter og så mange andre. Ved den seneste rapportering til EU i 2019 vurderedes det at 95% af de danske naturtyper er i ”ugunstig bevaringsstatus” pga. manglende naturlige processer, herunder tilgroning pga. manglende græsning for næsten samtlige naturtyper. Vi må altså genoprette naturtyperne og de naturlige processer heri, så arterne kan finde levesteder, hvis vi vil standse tilbagegangen af arter på den natur vi har tilbage. Dernæst kan vi begynde at udvide og gøre nuværende kulturland til fremtidig natur. Det tager lang tid at omdanne stærkt kulturpåvirkede arealer, som f.eks. dyrkede marker til moser, kalkoverdrev, eller gammel skov, og tiden er ved at løbe fra os.

Det er trist at se, at en lokalafdeling af en så stor og vigtig spiller på naturområdet som Danmarks Naturfredningsforening, bruge foreningens gode navn til at argumentere for mindre natur og dårligere natur, hvor menneskets behov skal prioriteres over arternes levesteder og udfoldelse. Vi i foreningen Danmarks Vilde Natur, mener, helt i tråd med Danmarks Naturfredningsforenings officielle politik, at det er på høje tid, at Danmark får nationalparker, der lever op til de internationale standarder, og hvor naturen får førsteret. Det vil give store og magiske naturoplevelser til de besøgende, og det vil give de truede arter en chance for at komme med ind i fremtiden.

På vegne af foreningen Danmarks Vilde Natur.«