Svar: Ikke vores indtryk, at man skal være utryg ved at hæve i automaterne
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Kære Pia Vestergaard Bräuner
Det er yderst vigtigt for os i Sparekassen Kronjylland, at vi alle passer godt på hinanden, og at du og alle andre kunder er tryg ved at benytte automaterne. Det er ikke vores indtryk, at der burde være grund til at være bekymret for at hæve eller indsætte penge i automaterne i Randers, som vi forsøger at gøre til en tryg oplevelse med lys og andre sikkerhedsanordninger.
Det er ikke vores indtryk, at der burde være grund til at være bekymret for at hæve eller indsætte penge i automaterne i Randers...
Vi har indgået et samarbejde med Kontanten, så der nu er fire automater alene i midtbyen i Randers at vælge imellem som kunde i Sparekassen. Så i stedet for at være afhængig af kassen, som meget få benyttede til at hæve kontanter og havde en begrænset åbningstid, er der nu flere muligheder. Hvis du eller andre har konkrete spørgsmål om brugen af automaterne eller andre af vores services, så kan du altid ringe til din personlige rådgiver eller komme forbi i afdelingen og få hjælp.