Fortsæt til indhold

Genetablering af Kolindsund Sø er vejen frem, Jens Daugaard

Debat
Hans Vangkilde, Bøgebjerg 2 1, 8400 Ebeltoft:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Svar til Jens Daugaard.

»Det er kynisk at lukke øjnene for den enestående chance vi her har for at genoprette noget natur her i Danmark.

De 2500 ha i Kolindsund kan altså ikke redde verden ! - men at slukke for pumpestationen kan hjælpe arter af plante og dyreliv til at forblive en del af vores natur.

Temmelig meget landbrugsareal i dette land dyrkes kun på grund af EU tilskud.

Meget af dette areal bør opkøbes af staten og udlægges til vild natur. Danmark har verdensrekord i mangel af vild natur, der kan hjælpe på biodiversiteten. Den form for natur udgør i dag kun ca. 0,7 % af Danmarks samlede areal.

Mængden af korn der produceres i verden ER faktisk i stand til at brødføde befolkningerne.

De 2500 ha i Kolindsund kan altså ikke redde verden ! - men at slukke for pumpestationen kan hjælpe arter af plante og dyreliv til at forblive en del af vores natur.

Det er fremkommeligheden eller viljen til fremkommelighed, der forhindrer, at kornet når frem til de værdigt trængende.

Hovedparten af det korn vi producerer i Danmark, propper vi i de 14.000.000 grise, vi producerer om året, ergo : spis mindre kød rundt omkring i de rige lande vi eksporterer til og hjælp klimaet. Samtidigt kan vi så sende mere korn til Etiopien.

Danskerne er notorisk meget omstillingsparate og skal nok finde vej til f.eks at arbejde med den grønne omstilling, som der er et enormt potentiale i.

Og ja, - projekt Kolindsund Sø vil givetvis ende med at koste i omegnen af 1.5 milliard kr. alt inklusive eller 250 kr. pr indbygger i Danmark.

De penge er godt givet ud, når nu Djursland f.eks bliver en endnu større turistmagnet.«