Nu er både Arne, Inger og Ellemann i samme båd - men fyldes den med krokodilletårer efter et folketingsvalg?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Jeg har igennem mine næsten 15 år i Folketinget kæmpet for en tidligere tilbagetrækning for dem, som har knoklet længst på arbejdsmarkedet. Som tidligere havnearbejder og som en der har arbejdet, siden jeg var helt ung, er jeg meget bevidst om hvilken betydning denne ordning har. Når jeg hører Venstre trække i land i forhold til Arne-pensionen, burde jeg egentlig blive glad og i godt humør. Men når jeg så tænker mig godt om og kigger lidt tilbage i tiden, kommer mine bekymring atter op. Og hvorfor gør det nu det, når både Jacob Ellemann og Inger Støjberg ønsker at bevare ordningen. Den belymring er der jo ingen grund til, vil nogen sikkert spørge.

Men sandheden er, at hvis man skubber alle fine taler væk her kort før valget og ser på, hvad de to politikere har kæmpet for i mange år, er det netop der rynkerne i panden kommer tilbage.

I 2010 stod jeg og hørte Venstre og Inger Støjberg tordne imod efterlønnen og hvor skadeligt den var for samfundet, hvorefter de lavede en aftale om at forringe den. Før sidste valg, sad jeg sammen med Mette Frederiksen og forsøgte at få den daværende borgerlige regering til at indse, hvor vigtigt det var med en tidligere tilbagetrækning. Resultatet var, at vi blev smidt ud af forhandlingerne, og DF fik trukket armen rundt på regeringen og fik lavet den nye seniorpension. En ordning som bestemt er god, men ikke god nok til den gruppe, vi snakker om. Før valgkampen foreslog vi den model, vi kender i dag, og som vi fik forhandlet på plads da vi kom i regering og som rigtig mange efterfølgende faktisk har gjort brug af og glade for, den såkaldte Arne-pension. Her skulle vi høre på, hvor skadeligt det var for samfundet, hvis vi indførte den, hvor lidt der egentlig var brug for ordningen, og at de mennesker rent faktisk ikke var nedslidte. Jeg har sjældent hørt nogle partier bruge så meget krudt på at snakke et forslag ned fra et andet parti, som de gjorde med Arne-pensionen.

Derfor kan jeg ikke lade være med at undre mig over kovendingen fra Ellemann og Støjberg og kan ikke lade være med tænke, om de nu mener det, eller det bare er en flot tale før en vigtig valgkamp. Jeg kan heller ikke lade være med at bekymre mig for, om ordningen vil ryge væk i en forhandling om en ny regering med Konservative og LA, som dybest set hader den. Derfor vil jeg også ønske, at alle jer der mener, at vi som samfund har brug for en tidligere tilbagetrækning, og de mennesker rent faktisk har fortjent at kunne gå af tidligere, hvis de vil, at I ikke kun lytter til de gode ord, men også kigger på hvad Ellemann og Inger Støjberg faktisk har ment om Arne-pensionen tidligere.

Lad os sammen udfordre dem på deres handlinger og ikke kun deres fine ord.«