Debat: På kant med kristendommen?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Læserbrevet er blevet opdateret med et spørgsmål rettet mod Lokalavisen Aarhus, som beklageligvis ikke var med i den første udgave, samt avisens svar.
Den 20. juli bringes under overskriften ”På kanten af humanisme” en såkaldt ”præsteklumme”, hvor sognepræst Peter Tast beretter om sin oplevelse ved en humanistisk konfirmation. Jeg er medlem af foreningen ”Humanisk Samfund”, som bl.a. arrangerer dette alternativ til kirke-konfirmation. En humanistisk konfirmation er et ikke-religiøst alternativ til unge, som ønsker at markere overgangsfasen fra barndom til ungdom med et kursus i livssyn og etik på et humanistisk grundlag. Kurset afsluttes med en højtidelig ceremoni. Mere kan læses på humanistisksamfund.dk. Der har været stigende søgningen til disse forløb, som nu afholdes over hele landet. De er et reelt alternativ til kirkerne for ikke kristen-troende unge – og dem er der en del af.
Sognepræsten indvender, at humanisme er »en kredsen om én selv,« når man glemmer den kristne tolkning. Det synes jeg ikke er en reel indvending. Humanistiske tanker findes i alle verdensreligioner og hos fritænkere. Det er i min optik noget af det, der definerer os som mennesker, men kirken forsøger tit at gøre det til noget specifikt kristent. Og glemmer behændigt in-humanistiske misgerninger, kirken har bedrevet gennem tiderne. Jeg er enig med sognepræsten i at »der er jo noget der er større end os selv,« men i Humanistisk Samfund mener vi, at det er en sag for den enkelte. Om det så er en bestemt religion eller ej, er op til en selv. For mig er det en livslang proces, hvor det ikke nytter mig at læse ”sandheden” i en gammel bog eller høre den fra en prædikestol. Eller en avis for den sags skyld!
Til slut et spørgsmål til Lokalavisen’s redaktion om kirkeligt stof, som ikke tydeligvis er annoncer. ”Præsteklummer” under banneret ”Folkekirken i Aarhus Vest” fylder en halv side i hvert nummer, ofte med et missionerende indhold. Er det annoncer eller gratis ”redaktionelt stof”, som medregnes i jeres berettigelse til momsfritagelse? Hvis det er redaktionelt stof bør I overveje en vis alsidighed - for Lokalavisen har vel ikke bundet sig til kristendommen? Folkekirken er ganske vist det største trossamfund, når passive medlemmer medregnes, men der er andre – samt alle os uden et gudsabonnement. Kunne I overveje at fx hver 4. uge udskiftes præste-klummeskriverne med personer med et andet livssyn, som skriver om ”det der er større end os selv”?
Lokalavisen Aarhus har forelagt læserbrevet for sognepræst Peter Tast, som har givet følgende svar:
Det er helt fair, at Niels Henrik Højlund med udgangspunkt i min præsteklumme af 20. juli ser anledning til at fortælle om humanistisk konfirmation. Det er knap så fair at tillægge mig ord, jeg ikke har skrevet, nemlig, at det kun skulle være en kristen tolkning af livet, der holder os fast på humanistiske værdier. Jeg skriver netop en ”religiøs” tolkning, og er enig med Niels Henrik Højlund i, at disse værdier kan findes i flere religioner.
Det glæder mig, at Niels Henrik Højlund også synes, at der er noget større end mennesket selv, og jeg kunne sådan ønske mig, at humanisterne ville hjælpe de unge og os andre med bud på, hvori det består. I kristendommen kalder vi dette større for Gud og forsøger at sætte ord på, først og fremmest Fader, Søn og Helligånd, hvilket i sig selv rummer et utal af tolkningsmuligheder. Vi forestiller os dog ikke, at vi på noget tidspunkt kan definere Gud. Som præst læser jeg både i gamle bøger og nye aviser og hører, hvad folk har at sige, i min søgen efter den ”sandhed”, der gør livet større og giver det indhold, mening og værdi – og ja, det er en livslang proces.
Lokalavisen Aarhus har desuden følgende svar til den sidste del af læserbrevet:
Præsteklummen er en fast meningsklumme, som præsterne har i avisen, ligesom vi har haft andre faste klummer gennem tiden. Og vi er selvfølgelig altid åbne overfor nye idéer til faste klummer, så mange tak for input.