Kundskab gør indbildsk – kærligheden bygger op

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

En ”oneliner” er et udsagn, der samler noget visdom eller en indsigt i få ord, og som er så kort, at man nemt kan huske det. Sådan har jeg det med ovenstående udtryk: ”Kundskaben gør indbildsk, men kærligheden bygger op.”

Der er selvfølgelig det med oneliners, at de kan komme til at forenkle en dybere forståelse af mere komplicerede spørgsmål. For vist er kærlighed godt – og vist kan kærligheden bygge mange gode relationer mellem mennesker i familien, blandt venner, på arbejdspladsen og i det frivillige arbejde.

Men kundskab er nu også meget vigtig at have. Man skal jo gerne vide, hvad det er, man taler om. Og gode argumenter baseret på viden og kundskaber, kan være med til at overbevise mennesker om en sandhed, der er værd at lytte til. Det er jo derfor, vi kan lide at udveksle synspunkter og diskutere forskellige holdninger.

Ofte sker der imidlertid det, at mennesker lader sig overbevise af deres følelser. Vi er så vant til at høre journalisterne spørge: Hvordan har du det lige nu? Hvad føler du? Følelser er vigtige og gode at have. Men mange af dem varer kun en kort tid, så fordufter de. Derfor kan det være farligt helt ukritisk at lade sig lede af sine følelser. Bortset fra kærligheden.

For størst af alt er kærligheden; den er værd at holde fast i. Også fordi kærligheden på anden måde end mange andre følelser kalder på pligtfølelsen – beslutningen om at investere sig selv og opgive noget af sit eget, for at kærligheden kan få plads. Sådan kan der bygges gode, stærke fællesskaber.

Lige for tiden er der (igen) fokus på det dårlige arbejdsmiljø i folkekirken. Danmarks Radio har lavet en undersøgelse. Omkring 3000 ansatte i folkekirken, både præster, organister, kordegne, kirketjenere, gravere og kirke- kulturmedarbejdere har svaret på en undersøgelse fra DR.

En tredjedel af respondenterne har sagt ja til, at de inden for de sidste fem år har oplevet at blive nedgjort på deres arbejdsplads. Og hver tiende har givet til kende, at de har været sygemeldt inden for de seneste fem år på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er alarmerende høje tal, synes man. Det Konservative Folkepartis kirkeudvalgsordfører Birgitte Bergmann er bekymret over undersøgelsens resultat: ”Det er jeg rigtig ked af at høre. Det er dybt problematisk.

»Det er Guds eget hus, og det er her, at næstekærligheden skulle blomstre,« siger hun. Ja, man kunne jo godt have forventet og håbet på et noget andet resultat. Men næstekærligheden skulle gerne blomstre alle mulige steder – også uden for folkekirken. Det gør den så godt nok ikke, det ved vi af erfaring.

Måske har det noget at gøre med, at vi jo ”bare” er mennesker, som begår fejl og dummer os. Det sker alle steder.

Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig ledelse på SDU, er hård i sin vurdering af undersøgelsen. Han udtaler til DR, at det står helt usædvanligt dårligt til med det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Det er en arbejdsplads, der er plaget meget mere af den slags problemer end andre arbejdspladser, han har beskæftiget sig med. Det er uhørt og uacceptabelt, siger han. Man bør gøre noget radikalt. Det er noget fundamentalt, der er i vejen. Der er uklare ledelsesforhold, som er skyld i problemerne.

Og så skyder Kurt Klaudi Klausen med skarpt mod menighedsrådene, der skal repræsentere folket i kirken, men som ikke magter deres opgave som arbejdsgivere, fordi de er ”en lille klub af ejegode og inkompetente mennesker, som man burde give et andet ansvar – ikke personaleansvar.” Sådan udtalte Kurt Klaudi Klausen i P1 morgen den 15. august.

Vi hører da også jævnligt om samarbejdsproblemer og personalesager i folkekirken. Men jeg synes faktisk, at menighedsrådene, der hvor jeg er, tager deres opgave seriøst med alt, hvad der følger af økonomiske overvejelser og personalesager og spørgsmål om, hvordan man bedst kan skabe gode rammer for menighedens liv og vækst. Det tager tid at komme ind i arbejdet, og man skal vide en hel del. Uden kundskaber går det ikke.

Men dertil kommer den grundlæggende kærlighed, som menighedsrådsmedlemmerne har til kirken. Det er jo på grund af kærligheden til den vigtige sag, som er kristendommens forkyndelse og udbredelse og betydning for mennesker i vores land, at disse brave kvinder og mænd går ind arbejdet. Men som nævnt i overskriften, kan man nemt gå hen og blive indbildsk i sin kundskab og viden om alt muligt. Hvis forstanden går sine egne veje, uden at hjertet følger med, kan det gå grueligt galt.

Så risikerer man, at en masse dårlige og primitive følelser får lov til at styre og ødelægge, det som skulle være bygget af kærlighed.

Jeg burde nok lige nævne, at den oneliner, jeg satte som overskrift ”Kundskaben gør indbildsk, men kærligheden bygger op” er hentet fra Bibelen (1. kor. 8,1). Det er Paulus, der skriver sådan. Han havde indset noget helt afgørende, ham Paulus. Han vidste, at kærligheden er tålmodig og mild, den misunder ikke, praler ikke og bilder sig ikke noget ind. Og at kærligheden er størst af alt.