Fortsæt til indhold

Det vil klæde Enhedslisten at overholde indgåede aftaler

Debat
Hans Gæmelke, Formand Djursland Landboforening:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Enhedslistens seneste udspil om den grønne omstilling af dansk landbrug, blandt andet ved at halvere den animalske produktion i Danmark, har jeg følgende bemærkninger til:

I efteråret 2021, for ca. 8 måneder siden, indgik Folketinget et bredt landbrugsforlig, der skulle skabe rammer og ro om landbrugets grønne omstilling.

Det ville klæde Enhedslisten at stå ved deres politiske aftale og give landbrugserhvervet den ro, der skal til, for at landbruget kan indfri sin del af aftalen om den grønne omstilling.

I dette forlig var Enhedslisten også en af aftaleparterne.

Det er bedrøveligt, at en tung og stor erhvervsgren for dansk beskæftigelse og eksportværdi allerede efter så kort tid igen står på usikker politisk grund.

Det ville klæde Enhedslisten at stå ved deres politiske aftale og give landbrugserhvervet den ro, der skal til, for at landbruget kan indfri sin del af aftalen om den grønne omstilling.

Dansk Landbrug producerer fødevarer med den mindste miljøbelastning overhovedet i forhold til andre landes tilsvarende fødevareproduktion.

Dette fordi landbruget og dermed den enkelte landmand er indstillet på at bidrage med deres andel til at sænke miljøbelastningen.

Det giver ikke mening at flytte dansk fødevareproduktion til andre lande, der har en produktion af fødevarer med en højere miljøbelastning.

Det vil som sagt klæde Enhedslisten at stå ved den politiske landbrugsaftale, som de selv gik med i og ikke skabe unødig uro omkring dansk landbrug.«