Tryghed og omsorg til alle børn er afgørende for gode liv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Børn mellem ni måneder og seks år opholder sig primært i to kontekster.

Det ene er hjemmet og det andet er i pasningstilbud. Derudover vil der mere eller mindre være nogle bedsteforældre og andet famile, der kan være betydningsfulde. Nogen børn er heldige, at alle tre ting fungerer godt med overskud, tryghed og kærlighed. For nogen kan det også være perioder, hvor det går godt og andre, hvor det går mindre godt.

Jeg mener aldrig, vi som samfund må svigte i forhold til gode pasningstilbud. Ikke mindst for de børn, hvor det i kortere eller længere tid ikke fungere optimalt derhjemme.

Det mener jeg dog, at vi gør.

Det gør vi, fordi vores normeringer ikke er gode nok. Der er ikke tid nok til alle børn og ikke ekstra tid til de børn, der har brug for det. De normeringer, vi har, taler for sig selv. Det er også vigtigt, at det primært er uddannet personale, vi har. Ikke mindst er det også afgørende, at de institutioner, som har mange børn i udsatte positioner, har ekstra normering.

Hvor meget tryghed og kærlighed skal der til for, at man udvikler sig fra barn til voksen, som kan leve et liv grundlæggende i trivsel med de normale kriser, som hører med.

Der er lavet undersøgelser på, at hvad det ene barn kan klare af omsorgssvigt, kan et andet barn ikke.

Det, vi dog også ved, er, at de børn, der klarer sig mod alle odds, er børn, hvor der har været en voksen, som de mærkede en oprigtig interesse og omsorg fra. Det er den opgave, pædagogerne skal have tid til, men ikke altid har.¨