Folkeskolens problemer - og nogle løsninger

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Pædagogerne har sagt det længe. Det var blandt andet derfor minimumsnormeringer fyldte så meget til sidste valg.

Lærerne har sagt det længe. De fleste af os har hørt dem sige det. Nu siger psykologerne det også.

22. august sendte 1000 psykologer et åbent brev i Politiken, med et budskab, som ikke var til at tage fejl af: Børn og unge mistrives, og det skyldes rammerne i skoler og daginstitutioner.

Her kunne jeg godt vælge at skrive et langt, og sikkert også meget overbevisende afsnit om, hvordan vi reelt kunne spare samfundet mange penge på at gøre noget for børn og unges mentale helbred. Jeg kunne f.eks. sammenligne investeringer i folkeskolen med de forventede udgifter til psykiatrien og spekulere på, hvor mange procent af de udgifter, der kunne undgås. Men det vil jeg ikke.

Heller ikke selvom det er et godt argument.

I mine øjne er der nemlig et andet, enklere og bedre argument: Børn fortjener at have det godt.

Hvad der kræves, for at børn skal have det godt, er selvfølgelig et komplekst spørgsmål med et langt svar, men det er hverken komplekst eller vanskeligt at sige, at det i hvert fald kræver voksne, der arbejder under rammer, som gør det muligt at møde hvert eneste barn i øjenhøjde, så de kan skabe en stærk pædagogisk relation. Det tror jeg hurtigt vi alle kan blive enige om. Sagen er bare, at det ikke nødvendigvis er tilfældet i den danske folkeskole.

Vi har i dag, på de fleste klassetrin, et klasseloft på 28. Der må altså højest være 28 børn i samme klasse. Det er bare ikke hele historien. I såkaldt “særlige tilfælde” må der faktisk være op til 30 børn i en klasse. Hvad er så et “særligt tilfælde”, tænker du måske? Det bestemmer den lokale kommunalbestyrelse. Virkeligheden er i hvert fald, at det sagtens kan forekomme. Jeg har selv skullet undervise en klasse med 30 børn, og lad mig bare sige det: Det er svært. Meget svært. På den positive side, så er der fra 0.-2. klasse indført et lavere klasseloft på 26. Det var noget SF fik igennem i 2021.

Men derefter, fra 3. klasse og op, så kan du altså godt støde på 28 elever i ét og samme klasseværelse.

Prøv at forestille dig dette scenarie: Du skal stå for en børnefødselsdag. Som ene voksen skal du holde styr på 28 børn. De skal underholdes, javist, men du har faktisk også fået til opgave, at du skal nå at lære dem noget imens.

Det starter meget godt, men lige pludselig hører du et barn der græder. Du løber efter lyden, men på vejen derover er der tre børn, der kalder på dig, for at du skal komme og hjælpe dem med noget. Du beder dem om at vente et øjeblik og fortsætter efter gråden imens du ud af øjenkrogen ser et barn der kigger på din nye dug med et mistænkeligt udtryk i øjnene og en saks i hånden. Så ringer din telefon, og en stemme i røret fortæller, at der er 2 børn mere på vej, for åbenbart er det her et “særligt tilfælde”.

Hvordan skal det ikke ende?

Du får trøstet det grædende barn. Barnet fortæller, at de var blevet drillet af et af de andre børn. Præcist hvad der skete har du ikke tid til at finde ud af før efter festen. Bagefter får du reddet din dug fra en grum skæbne og efter du har budt de to nyankomne velkommen lykkes det dig til sidst at hjælpe de tre børn, der på dette tidspunkt har kedet sig ret længe, mens de ventede.

Var festen så en succes? Tjo det kunne helt sikkert godt være gået værre. Du klarede det godt efter omstændighederne, men omstændighederne var netop også hårde. Efter festen klagede en del af børnene over, at de havde ondt i hovedet.

Det kan du godt forstå, for støjniveauet var ret højt, selvom du prøvede at begrænse det, og indeklimaet kunne ikke helt håndtere så mange mennesker. Der var også en del, der ikke nåede at lære alt det, du havde fået besked på at de skulle, men det er også svært at nå rundt og hjælpe dem alle, når de er så mange.

Pyha - næste gang håber du, at du ikke skal være den eneste voksne. Det er den slags “fest”, som folkeskolen står med hver eneste dag, og det er børnene, der ender med tømmermændene i form af et dårligt mentalt helbred. I Januar kom det frem, at 15 procent af alle børn og unge under 18 år diagnosticeres med en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse, og at antallet har været stigende i de seneste 20-30 år. Et godt løsningsforslag er, at vi skal have flere timer med to voksne.

Som regel to lærere eller i nogle særlige tilfælde en lærer og en pædagog - alt efter hvad den enkelte klasse har mest brug for. Som musikpædagog er jeg selv tit “den anden voksne”, og det giver en klar fordel at være to. Underviserne kan hjælpe hinanden med at holde et godt og engagerende flow i undervisningen, og den ene kan stå klar til at gribe problemer før de udvikler sig. Det er helt klart bedre at være to voksne i undervisningen.

Dog må jeg også sige, at træerne ikke vokser ind i himmelen. Der er en grænse for hvor mange elever, man kan stoppe ind i ét rum, og stadig forvente et rimeligt arbejdsmiljø. Uanset hvor mange voksne du råder over, så er der en grænse for hvor mange elever, du kan sætte i samme lokale, før det giver så tilpas meget baggrundsstøj, at ingen ville kunne holde koncentrationen gennem en hel skoledag, og indeklimaet kan heller ikke holde til alt. Derfor kan princippet om to voksne, i min mening, ikke stå alene.

Vi skal også have et lavere klasseloft. 28 er for mange. Lad os afslutningsvis runde endnu et problem, som de 1000 psykologer i deres åbne brev påpegede: Lærernes forberedelsestid er blevet for presset.

Det er den forberedelsestid der er alfa og omega for, at undervisningen ender med at være tilpasset børnenes evner og behov. Det er den forberedelsestid der afgør, om undervisningen er inspirerende og motiverende. Jeg kan se omkring mig, hvordan det, at så mange lærere ikke har tid nok til at lave deres arbejde, betyder, at flere og flere af mine kollegaer bliver ramt af stress.

Folkeskolen, som den er i dag, er presset i en grad, der går ud over alle, der er i kontakt med den. Børn, unge og voksne har brug for, at vi giver hinanden en bedre folkeskole.