Debat: Så kunne vi lige så godt have beholdt Jan Petersen
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Det er god læsning at Norddjurs Kommunalbestyrelse stort set er enige om at prioritere kernevelfærd højt når der skal gang i nogle meget svære budgetforhandlinger. Det er jo også det at landets kommuner er sat i verden til. Og ikke at bruge ressourcer på overdådige byjubilæums arrangementer, luksusstudierejser til udlandet, male græsplæner røde og være sponsor til oplevelse centre o.m.a. i den retning.
Det er meget skuffende, at der ikke er blevet grebet ind meget hurtigere. Det havde jeg helt klart forventet af det nye flertal og med en ny mand (Kasper Bjerregård) i borgmesterstolen. Det skete så ikke. Så kunne vi lige så godt havde beholdt det gamle flertal med Jan Petersen i borgmesterstolenPaul-Werner Johnsen
Det der er træls og skuffende læsning i den her forbindelse er, at administrationsomkostningerne i Norddjurs med raketfart er steget med 15 millioner kr. Det er rigtig mange penge for en kommune som vores, der står med nogle særdeles store udfordringer. De penge kunne jo være anvendt meget bedre.
Det er meget skuffende, at der ikke er blevet grebet ind meget hurtigere. Det havde jeg helt klart forventet af det nye flertal og med en ny mand (Kasper Bjerregård) i borgmesterstolen. Det skete så ikke. Så kunne vi lige så godt havde beholdt det gamle flertal med Jan Petersen i borgmesterstolen. Samtidig har man så vedtaget at nedlægge varmtvandsbassinet på Hedebocenteret. En besparelse på 360.000 kr. og p.t. er der 308 millioner kr. i kommunekassen. Det hænger jo slet ikke sammen det her. Man er virkelig nede at skrabe bunden.
Men et sted hvor der virkelig kunne findes besparelser, ja det er helt at nedlægge landets jobcentre. De skaber absolut ingen værdier for samfundet, er kun en stor udgift og det, de udfører, er helt håbløst. Selvfølgelig er reglerne udstukket fra Christiansborg.
Igen et helt klart og tydeligt bevis på, at dem vi vælger ind i Folketinget, aldrig kommer ud af osteklokken. Den ene tåbelighed efter den anden kommer frem i pressen uden at der bliver grebet ind.
Hvem husker ikke, da de ledige skulle lære at lave et tårn af spaghettirør. Dybt tåbeligt. Kan godt forstå, at Venstre har taget fat i det her i den kørende valgkamp.
Jeg kender til et eksempel, hvor en person, som er i fast arbejde, er kommet til skade. Går så sygemeldt nogle få uger og skal derefter have lidt genoptræning og så tilbage på jobbet igen helt som aftalt med sin arbejdsgiver. Men så kommer der en indkaldelse som fortæller, at man skal møde op på et kursus for at lære at skrive jobansøgninger.
Hvor er vi henne? Personen er ikke opsagt og har en klar og tydelig aftale med sin arbejdsgiver om at møde på job igen så snart, at genoptræningen er færdig.
Totalt skørt. Et kæmpe ressourcespild. Andre steder høre man om, at folk, der ligger i koma, skal møde ind til jobsamtale. Hvor skørt kan man tillade sig at optræde? Jeg synes faktisk at dem, der arbejder på landets jobcentre også må stå frem og tage et ansvar her. Det er ringe det her.
Men her i Danmark har vores politikere jo et pengetræ. Sorten hedder skatteborger.