Fortsæt til indhold

Topskattelettelser eller velfærd og hjælp til dem, der har det sværest?

Debat
Søren Lahn SlothFolketingskandidat

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Statsministeren har nu sagt, at hun ikke vil afvise topskattelettelser. Det synes jeg nu hun burde.

Når man ser på det danske samfund i dag, så står vi et sted hvor vores velfærd lider, og de ansatte i velfærden har fået nok.

Samtidigt har vi i en energikrise, hvor mange af os står i en meget alvorlig økonomisk situation, hvor det i høj grad er dem, der har mindst, som bliver ramt hårdest.

Den rigeste del af befolkningen er ikke alene blevet endnu rigere de seneste år, men de står også for det suverænt højeste klimaaftryk målt pr. person. Er det så tiden til at give endnu mere til dem, der tjener mest?

Nej, det er den forkerte vej at gå! Lad os i stedet hjælpe dem, der har mindst. Det er min og SF’s politik.