Beslutning om nedrivning af NATO-molen er taget på fejlagtigt grundlag. Myndighederne tørrer ansvaret af på hinanden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Nato-molen (Lyngsbæk Pier) vest for Ebeltoft besøges hver dag af lystfiskere, dykkere, badegæster, lokale borgere, sommerhusgæster samt turister. Det er et yndet sted at gå og løbe en tur eller bare sidde og nyde udsigten. Molen er desuden et enestående historisk monument fra Den Kolde Krig.

Under molen er der en sjælden biodiversitet, – vi har billeder af sjældne nøgensnegle og yngel af stenbider og torsk, som er en sjældenhed og vigtigt at sikre levested for. Hvis molen rives ned er det et alvorligt angreb på biodiversitet, historie og oplevelser i naturen.

Men nu vil Forvaret og Syddjurs Kommune rive molen ned. Og meget er gået galt i den beslutning.

Foreningen NATO-molen vil have stoppet processen og fortsætte et arbejde for at finde en løsning, så molen stadig kan være et natur og rekreativt spot tilgængeligt for den mangfoldige anvendelse, der er i dag. Og molen skal bevares som et historisk monument, der kan fortælle historie om Den Kolde Krig. Det er muligt med støtte fra fonde uden at kommunen skal stå som ejer.

Kommunen og Forsvarets ejendomsstyrelse spiller gemmeleg om molen. Forsvaret skriver at de »ansøge om nedrivningstilladelse ved Syddjurs Kommune« og Syddjurs kommune svarer os »at Forsvaret har besluttet at nedrive molen, en beslutning som kommunen blot kan tage til efterretning«.

De tørrer ansvaret af på hinanden! Derved tager ingen af dem stilling til undersøgelse af alternativer, ingen af dem tager ansvar for at inddrage interessenter, og ingen af dem tager ansvar for turisme, borgere, naturoplevelser og biodiversitet.

Kommunen og Forsvaret konkurrerer om ikke at være “myndighed”. Det er Forsvarets Ejendomsstyrelses forventning, at Syddjurs Kommune og Kystdirektoratet søger for maksimal inddragelse, når de skriver »Ejendomsstyrelsens forventning er, at alle relevante forhold omkring miljø og kystpåvirkning vil blive behandlet i denne sammenhæng«.

Men Syddjurs Kommune skriver, at de ikke er myndighed, derfor foretager de sig intet. Myndigheden ligger samme sted som NATO-molens rørledninger, begravet et sted mellem Syddjurs og Nordjylland.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skriver at de er enige i, at »der er en række forhold som skal vurderes inden en nedrivning af Lyngsbæk Pier kan gennemføres«.

De skriver endog at »ønsker omkring den fremadrettede anvendelse af området må derfor rettes til Syddjurs Kommune, som er myndighed på området«.

Men da Syddjurs ikke mener de er myndighed, foretager kommunen sig intet. Ansvaret ligger både i forvaltningen og i byrådet, for begge parter er i stort omfang gjort opmærksom på dette ikke bare direkte, men også i rigt omgang viderebragt via foreningen NATO-molen.

I en indstilling til Forsvaret og til Syddjurs kommune beder foreningen NATO-molen begge parter om at trække i nødbremsen. Foreningen NATO-molen har i et dokument til parterne opstillet en række eksempler på, hvordan beslutningen ikke er taget med ”ordentlighed”, – ikke taget med de nødvendige forudgående undersøgelser og uden inddragelse af interessenter.

En række offentlige instanser har tydeligvis ikke udvist samarbejde, men kastet boldene mellem hinanden. Parterne er ikke enige om, hvem der er myndighed, og holder derfor hænderne på ryggen i stedet for at samarbejde. Og det er ikke kun Forsvaret og kommunen, – også Miljøstyrelsen og Kystinspektoratet holder hænderne på ryggen.

Hvis ikke beslutningen straks omgøres, må parterne med Forsvarets Ejendomsstyrelse og Syddjurs kommune i front, men også NATO, Miljøministeriet, Kystdirektoratet og Kulturministeriet være parat til at bære ansvaret for total udradering af en historisk fortælling, en rekreativ natur-seværdighed og et vigtigt og meget besøgt samlingspunkt i naturen.