Fortsæt til indhold

Solcelleanlæg skal jo have en parkeringsplads

Debat
Flemming Gits Jensen, Jydeland Maskinfabrik A/S, Drammelstrupvej 2, 8400 Ebeltoft:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Rundt om et solcelleanlæg skal der være en bramme af træer som skærmer udsynet, da en grøn mark jo uvægerlig er smukkere end sorte plader som står i et virvar og bølger grimt i landskabet. Kør hen over Fyn ad motorvejen og se, hvor grimt sådanne plader ser ud, det er okay, hvis man bare ikke ser det for meget, så afskærmning er en must.

Hos Høgholm på Djursland ud til Århus/Grenaa landevej vil 85 hektar solceller måske blive installeret, men dog blive beskyttet af en bramme af træer i kanten rundt, så turister om sommeren og almindelig daglig kørsel ikke skal se direkte ind på disse skærme som på tegning eller skitser er okay, men i det virkelige liv er grimme og ødelægger hele det smukke landskab, som vi faktisk hver dag ser på.

Fra Drammelstrups side, som er nabo til det måske kommende anlæg kun 400 meter derfra, har viljen været delte, da den ene side mod øst af byen ser fra sine nyindkøbte huse direkte i den retning.

Her har ønsket været at få træer tilbage på vejen som hedder FAMILIESENGEN. Den går fra byen og ned til landevejen, de træer vil skærme meget og gøre hele omgivelserne idylliske igen som det var tidligere. Kun seks år tilbage blev de gamle træer fældet, men ikke genplantet, hvorfor vides ikke, men i samme linje ønskes træerne opsat i samme afstand fra vejen som før, da det er en lille hyggelig vej med tradition i 100 år for at blive begået af mange menneskefamilier.

Der er blevet sagt fra Høgholms side til et møde, at træerne kun kommer op, hvis Solcelleanlægget bliver en realitet. Det er fordi, reglen er, at rækken af træer nu kun må stå otte meter ind på marken. Derfor skal Høgholm lægge 8 meter jord til i en strækning på ca. 1 km= ca. 0,8 hektar.

Illustration: Flemming Gits Jensen

Efterfølgende skal Kommunen vel slå græs i vejkanten på otte meter de næste 100 år?

Vi i Drammelstrup ønsker, det ’bliver som det var’. Vi har foreslået flere gange gennem 2 år, Kommunen at indkøbe næsten 20 træer (Ask) og hjælpe med plantning og vanding, men har aldrig rigtigt fået et svar herom.

Sådanne træer har en værdi a’ 30000 kroner, som kommunen eller Høgholm så ikke behøvede at betale.

Rundt om i Syddjurs Kommune er der masser af steder, hvor træer står 0,5-1 meter fra vejkanten. Træer, som kun er 5-20 år gamle, det ser så pænt ud, og det gør landskabet til det, som livet indebærer med landevejsrøvere og for Rol…

I stedet for at afgive otte meter langs familiesengen, kunne Høgholm afgive en trekant på den anden side af Restaurant BENDINGSVÆRKET i den sydlige side af Drammelstrup, så restauranten ville få en flot parkeringsplads til de mange af deres gæsters biler, der ofte parkerer i byen på kryds og tværs.

Det er et forslag, som er givet til projektet som ikke helt er forstået eller taget til sig som en god løsning.

Den parkeringsplads kunne hedde ’Solens Parkering’ og kun udgøre for Høgholm ca. 0.1 Hektar med udsigt til 85 hektar solcelleanlæg.

Hvis alle eller mange flere skal til at køre el-biler som ønsket ’før krigen i Ukraine, da priserne var lave’, kunne man med tid opsætte en ladestation eller to, og det kunne der jo så være på en sådan parkeringsplads med tid med solens opladning, evt. med solpaneler der opstilles specielt kun til opladning af 1-2 biler.

For at imødekomme lokale beboere, skulle der skrues op for høreapparaterne og gengive disse indtryk som nogle gode ideer og så udføre dem nu. Vores ønske er helt relevant og meget positivt afstemt (se skitse forklaring/ forslag.)«