Vi svigter 377 unge i Skanderborg
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Vi lever i et dejligt land, hvor de fleste unge har næsten uendelige muligheder.
De drømmer om at komme i Løvens Hule, få en million følgere på Tik Tok eller blive den næste Tour de France-vinder. Andre drømmer om at udvikle fremtidens vacciner, blive verdens dygtigste pædagog eller sygeplejerske. De har hele livet foran sig. Alt synes muligt.
Men for nogle unge er drømmene langt uden for rækkevidde, og livet virker helt umuligt. 42.000 unge mellem 15-24 år står uden for fællesskabet – uden job eller uddannelse. De drømmer ikke stort, for de har sjældent fået hjælp til lektierne eller haft nogen, der tog dem med på en cykeltur i det fri.
I Radikale Venstre har vi netop fremlagt vores vision for de unge, der lige nu ikke er en del af fællesskabet. Det skal være vigtigere, hvad den enkelte unge kan og vil, frem for hvad reglerne siger de skal og må.
De har ikke været del af et fællesskab, der kunne forme deres drømme eller vise dem vejen i livet. De fleste er begyndt på en uddannelse, men har ikke kunnet finde deres plads. Mange døjer med helbredsproblemer og psykiatriske diagnoser, misbrug og måske endda en kriminel løbebane. Over en tredjedel har flere af disse problemer på én gang.
Der er alt for mange af disse unge på kanten af samfundet, men alligevel er det sjældent, vi lægger mærke til dem. For de er netop ikke til stede på uddannelserne, på biblioteket, på fodboldbanen eller i kantinen.
Her i Skanderborg kommune er det 5,8 procent af de unge, som hverken har job eller tilknytning til uddannelserne. På landsplan er det 6,3 procent af de 15-24 årige, som står i den situation. I stedet bruger de deres tid alene eller måske i dårligt selskab i kriminelle miljøer.
Vi har været for dårlige til at lytte, støtte eller stille de rette krav for at få dem videre. Det skal vi ændre på nu.
I Radikale Venstre har vi netop fremlagt vores vision for de unge, der lige nu ikke er en del af fællesskabet. Det skal være vigtigere, hvad den enkelte unge kan og vil, frem for hvad reglerne siger de skal og må.
Vi vil hjælpe de enkelte godt på vej i livet, i stedet for at stille firkantede krav, de ingen chance har for at leve op til, bare for at få dem ud af de offentliges kasser. Vi skal jo ikke tvinge skoletrætte unge i uddannelse. Vi skal hjælpe dem med at få et job.
Vi skal sætte ind tidligere og se den enkelte unge for den, vedkommende er. For alle unge skal kunne drømme stort og føle, at de er en del af fællesskabet.