Verden er større…

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Kirkens opgave er at være en velsignelse for sit område.«

Sådan lød det i en samtale, jeg havde for nylig med en biskop. Og det var ikke en biskop fra lokalområdet, selvom han nok ikke ville være så uenig i udsagnet, men derimod med en biskop fra kirken i Pakistan.

Kirkens opgave er at være en velsignelse for sit område på trods af, at området er dybt kompliceret at være kirke i med interne spændinger og helt ufattelige naturkatastrofer som for eksempel de nuværende oversvømmelser.

Samtalen gav mig noget at tænke over. Både i forhold til, hvad vi i kirken ser som vores opgave, og hvor det altid er godt at blive mindet om opgaven om at være en velsignelse for vores område, men også som en påmindelse om, hvor vigtigt det er at blive klogere på verden.

For vi kan netop blive klogere i mødet med det, der er anderledes end os selv. I mødet med for eksempel en biskop fra Pakistan, der på mange måder lever et helt anderledes liv end mig i Aarhus åbnes vores horisonter. Og vi har i den grad brug for at gøre verden større.

Efter ufrivillig nedlukning under pandemien gør vi fortsat verden mindre. Vi lukker os om os selv og gør det svært at mødes på tværs. Lukker os både på tværs af landegrænser, men også i vores hverdag. Glemmer at vi aldrig har alle svar på egen hånd, men ofte kan finde inspiration, engagement og viden i det eller dem, der ikke lige ligner os selv.

Kirkens opgave er at være en velsignelse for sit område – det er lige så rigtigt i Aarhus V som i Pakistan, og vi må aldrig glemme, at verden er større end det, vi lige kan se og kender til.